Det forjættede land af Toril Brekke (#3), org. “Det lovede land”, udgivet 2011 på Forlaget Hovedland, 405 sider, lånt på biblioteket
Bogen er en selvstændig fortsættelse af Drømmen om Amerika og Guldfeber. Jeg har læst de to andre bøger i serien, men det er flere år siden og jeg kan på ingen måde huske handlingen særlig detaljeret. Så jeg vil sige, bogen sagtens kan læses for sig selv.
I Norge bor Agnes alene med sin far, og en dag møder hun drengen Lasse, som bor i fattige kår med sine plejeforældre. Der opstår noget magisk mellem de to – og da de i deres ungdomsår igen møder hinanden, findes båndet mellem dem stadig. Lasse rejser til Amerika, i virkeligheden flygter han til Amerika, da han mere eller mindre uretmæssigt stjæler en frakke. Agnes hører om udåden og er i øvrigt forlovet væk til en anden mand. I Amerika kan Lasse ikke glemme Agnes og derfor sender han et kort brev om, hvor han befinder sig. Brevet giver Agnes lyst til at rejse efter Lasse til Amerika.
Jeg er ret glad for nybygger- og udvandringsromaner og naturligvis blev jeg glad, da jeg opdagede, at der var kommet en tredje bog i en god serie. Det starter godt ud, jeg synes lige tiden i Norge skal overstås, men ellers er historien god. Fortællingervinklen skifter mellem Lasse og Agnes. Jeg må dog sige, at jo længere jeg kom i bogen jo mindre kunne jeg li’ historie. Det irriterede mig grænseløst, at forfatteren – i mangel af bedre idéer, vil jeg tro – lader personer dø. Det er som om, hun ikke lige ved hvordan hun ellers skal komme af med dem eller komme udenom den “klemme” de kan få for historie – og så skaffer hun dem af vejen. Det bliver mere og mere tydeligt jo længere man kommer ind i bogen, og jeg er næste tilbøjelig til at sige, at det ødelagde den for mig. Det er simpelthen et for billigt og uprofessionelt trick. Jeg anbefaler gerne de to første bøger i serien, og så må I selv afgøre om, I vil have fornøjelsen af den tredje også.
Read Full Post »
trolderier 