Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘utroskab’

Nye rejsende af Tine Høeg, udgivet 2017 på Rosinante, lånt på biblioteket, 216 sider, 5/5 stjerner

En stærk debut, uden overflødige ord.

Tine Høeg debuterede i begyndelse af 2017 med Nye rejsende. Den handler om en ung, nyuddannet kvinde, der har fået sit første job som gymnasielærer. Den første dag i toget møder hun en gift mand. I det inferno af følelser, Læs mere…

Read Full Post »

img_9111

Måske en dag af Colleen Hoover (oversat fra amerikansk efter “Maybe Someday”), udgivet 2016 (org. 2014) hos Lovebooks, modtaget som gave fra forlaget til Bogbloggertræf 2016, 472 sider, 4/5 stjerner

Bogen handler om Sydney, der lige har dumpet sin kæreste fordi han har været utro med hendes bedsteveninde. (Bare rolig, det er ingen spoiler). Sydney flytter ind i en lejlighed, hvor guitaristen Ridge bor og snart tilbringer de det meste af deres tid sammen med at skrive sange.

Colleen Hoover er virkelig dygtig til at skrive. Da jeg læste Læs mere…

Read Full Post »

“Tilgivelse er ikke kun smukt, rigtigt og sundt – det er også svært og afsindigt provokerende.”

IMG_6109

Alt forladt – når kærligheden går sin vej af Anna Mejlhede, udgivet 16. september 2015 på Gads forlag, 201 sider, modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget

Jeg sagde ja til at modtage den bog med en idé om, at jeg ville få en form for små glimt og historier om andre menneskers parforhold, måske et par gode erfaringer, som altid er lysende klare i bagklogskabens lys. Men indrømmet, jeg er vitterligt ikke målgruppen, for den her bog. Den er tilnærmelsesvis lidt af en selvhjælpsbog, eller op-med-humøret-bog til dem, der er blevet forladt eller selv har forladt. Anna Mejlhede har selv stået i den situation, at hun er blevet ladt alene tilbage endvidere er hun præst og har i den sammenhæng mange samtaler med par i krise. Hendes udgangspunkt har derfor været at samle nogle historier, der viser, at mange er i lignende situationer, at der er en vej ud af mørket og at give en form for forklaring på hvorfor nogen mennesker går deres vej. Hun skriver om sig selv, hun samler op og kommer med gode råd og overvejelser, og afslutningsvist, kommer hun med et forslag til et kirkeligt skilsmisseritual. Hun er vel ikke præst for ingenting. Anyways, hendes afsnit kommer indimellem de forskellige historie. I historierne giver hun ordet til en anden – og det mærkes tydeligt. Fortællingerne bærer meget præg af at være skrevet i talesprog, som man forestiller sig historien er blevet fortalt til Anna. Det passer sig formentlig godt til den her type af bog, men det er ikke særligt interessant at læse. Det er slet ikke sproget, man læser for, det er det indholdsmæssige. Det betyder også, at det indholdsmæssige så virkelig skal brænde igennem og fænge – det gør det bare ikke. Ikke for mig. Måske hænger det sammen med, at jeg er helt malplaceret som læser af bogen – måske ikke, men det må man dømme selv.

Read Full Post »

“…findes der noget bedre end at sidde om aftenen ved kaminen med en bog, mens vinden slår imod ruderne og lampen brænder?…
-Nej, vel? sagde hun og rettede sine store, sorte, vidtåbne øjne mod ham.
-Man tænker ikke på noget, fortsatte han, timerne går. Uden at bevæge sig færdes man i lande, man tror at se for sig, og ens tanker væver sig ind i fiktionen, leger med dens detaljer eller følger intrigernes konturer. Den glider ind mellem personerne; man synes, det er en selv, hvis hjerte banker under deres klæder.
-Det er sandt! det er sandt! sagde hun.”

IMG_5289

Madame Bovary af Gustave Flaubert, udkom første gang på fransk i 1857, denne udgave i 2006 på Gyldendal, 447 sider, min bogreol

I sin samtid blev Gustave Flauberts roman om Madame Bovary anset for anstødeligt og til fare for den offentlige moral på grund af skildringen af utroskab. Flaubert blev slæbt i retten, og måtte forsvare sit værk, men vandt sagen.

Bogen handler om den unge Emma, der gifter sig med lægen, Charles, der er en rar, men helt utrolig kedelig mand. Snart længes Emma efter sin frihed, hun længes efter romantik og luksus – men henslæber sig i hverdagens trivialitet. Hun er evigt utilfreds, og kaster sig derfor ud i udenomsægteskabelige affærer, der for en stund giver hverdagen mening, men selv livet med en elsker bliver monotont på et tidspunkt.

“Men hver gang man tænker nedsættende om dem, man elsker, kommer man lidt længere bort fra dem. Man skal ikke røre ved gudebillederne: forgyldningen bliver siddende på fingrene.”

Emma bliver mere og mere skødesløs, urolig og irretabel – og vover sig ud på dybere og dybere vand. Charles er naiv og meget betaget af sin kone. Han er ikke det der ligner jaloux, og har derfor ingen idé om, hvad der foregår lige for næsen af ham.

Flauberts sprog er meget beskrivende, sætningerne er fyldige, smukke og rummer en stor dybde.

“I deres ligegyldige blikke mærkede man den ro, der kommer af lidenskabernes daglige tilfredsstilledelse; og i deres blinde væremåde fandtes denne særlige brutalitet, der opstår ved beherskelsens af halvt tæmmede ting, på hvilke kraften kan øve sig og forfængelighedens mættes: kunsten at tumle raceheste og omgås faldne kvinder.”

Jeg startede første gang med at læse Madame Bovary for 4-5 år siden, og da jeg tog bogen ned fra reolen for at læse den her i juni, kunne jeg konstatere på bogmærket, at jeg dengang nåede til side 107. Jeg kæmpede mig gennem siderne og havde nok en helt forkert idé om, hvad bogen kunne. Den her gang var det en helt anden oplevelse, jeg var fanget af sproget allerede før de famøse 107 sider. Flaubert tryller med ordene og portrættet af Emma Bovary er interessant og på sin vis evigtgyldigt. Lidenskaben, længslerne og følelserne er relaterbare i nutiden, selvom moralen, hestevognene og kjolerne hører en anden tid til. Det handler om at læse om Mme Bovary på det rigtige tidspunkt, ellers får man ikke en god oplevelse, og det er en skam.

IMG_5185

IMG_5186

Tusind tak til jer, der har været med til at læse Madame Bovary og brugt #JunimedBovary – det er så motiverende og enormt hyggeligt med fælleslæsning. Det er ikke sidste gang, jeg læser på den måde. Jeg glæder mig til at høre, hvordan jeres oplevelser har været med Madamen – fortæl mig det gerne i kommentarfeltet.

 

Read Full Post »

IMG_4412

En passende aftale af Fay Weldon, (org. Habits of the House), Kærlighed og Arv-trilogien #1, udgivet i 2012 af Lindhardt og Ringhof, 326 sider – som lydbog 11 t., og 6. min. oplæst af Liselotte Krogager

Året 1899 er ved at rinde ud, vi følger familien på Belgrave Square 17, Lord og Lady Dilberne, deres datter Rosina og sønnen, Arthur. De bor stadig i London, selvom selskabssæsonen er slut, og en dag i slutningen af oktober ringer det på døren med en kedelig meddelelse. Familiens investering i en mine i Afrika er tabt. Der skal skaffes penge til at opretholde standarden, de dyre vaner og godset Dilbourne Court. Så hvordan findes den perfekte hustru til den unge søn og arving til titlen. Lady Dilberne sætter sin tjenstepige, Grace, til at udfærdige en liste over passende unge kvinder med pengepungen i orden.

Jeg startede med at høre bogen som lydbog, men udløbsdatoen nærmede sig med hastige skridt inden jeg nåede helt i mål, og derfor nappede jeg bogen med hjem, da jeg faldt over den på biblioteket. Jeg manglede omkring en time, men fik læst det sidste af bogen på kort tid.

TV-serien Downton Abbey er jeg helt vild med, og mit håb var derfor også, at noget af den magi, der kendetegner serien, var at finde i den her bog. Det var primært forsidebilledet og tiden, der lokkede mig på disse tanker. Der var desværre ikke megen lighed. Jeg fandt mest af alt En passende aftale for en kedsommelig affære.

 

Read Full Post »