
SZ. Et livs billeder 1944-2014 af Suzanne Brøgger, udgivet på Gyldendal i 2014, 192 sider, lånt på biblioteket
Det her er en billedbog for voksne – det må vist være den bedste karakteristik, jeg kan give. Da jeg læste Krukke sidste år, synes jeg på den ene side, man kom utroligt tæt på, det var især de meget intime detaljer, der gjorde det – men på den anden side manglede jeg at finde ud af hvem Brøgger egentlig var blevet til, da hun alligevel valgte at gifte sig og stifte familie – på trods af skarp kritik af netop det. Jeg var nysgerrig! Jeg fik indtryk af, at “det der kom efter” Krukke kunne læses i SZ, som er samlet og forfatter af Brøgger selv. Nok er der billeder af Suzanne Brøggers datter, men jeg får ikke den historie, jeg er så nysgerrig efter at kende.
Det betyder dog ikke, at jeg så ikke kunne lide bogen, for det kunne jeg. Den er en pudsig samling af billeder og tekstbidder. Bidder fra Brøggers eget forfatterskab, bidder fra andre forfattere, fra artikler. De handler om alt fra litteratur (jeg har skrevet mig et par titler bag øret), kunst, musik, “kendisser” til politik, religion og familie. Det er virkelig en pudsig sammenblanding af alt muligt, omend interessant og jeg synes, billederne (som også flere steder er udklip af artikler om eller af Brøgger) gør sig godt.
En ting jeg ikke helt kan gennemskue er “SZ” – jeg er med så langt, at S er det første bogstav i Suzanne, og at Z indgår i navnet (ligeså i datterens navn, Luzia) – men derfra er jeg så på bar bund. Tekstpassagerne indledes skiftevis med “S:” og “Z:” og jeg kan ikke se mønsteret (hvis der er et?) – det irriterer mig stadig lidt, jeg mangler en introduktion eller forklaring. Udfri mig endelig, hvis en af jer sidder inde med nøglen til mysteriet!!
Bogen har, ligesom Krukke, givet mig stor lyst til at læse mere af Brøgger – jeg er faktisk ret grøn i forhold til hendes forfatterskab. Anbefalinger modtages, som altid, gerne.

Read Full Post »