trolderier

“Vi kan sove i flyvemaskinen” af Ulla Terkelsen – i samarbejde med Andreas Fugl Thøgersen
Udgivet 2011
Politikens Forlag
250 sider
Lånt på biblioteket

Allerede da jeg hørt om denne bog, sikkert tilbage i 2011, da den blev udgivet, fik jeg lyst til at læse den. Der må være gemt en gode historie eller to, når en så berejst dame som Ulla T., har noget på hjerte. Ganske rigtigt, og det er netop den gode historie, som er i fokus. Der er altså ikke tale om hverken en kronologisk fortælling eller noget større litterært værk – men det er heller ikke det afgørende, det er ikke Ullas ærinde – hun lever for den gode historie. Journalistik fascinerer mig, og der var da også en periode, hvor jeg overvejede, om det skulle være min fremtid, og især udenrigskorrespondenter er fascinerende. Det ligger så fjernt fra mig som person, at have en så rodløs tilværelse med rejser på tænkelige og ikke mindst utænkelig tidspunkter, jeg ville ikke trives med det – men jeg er fascineret på trods. Eller måske derfor.

Bogen fortæller om Ullas barndom i Aarhus, og det er nu ret hyggeligt med referencerne til byen, man kender så godt. Om hendes tid i Polen, London, Afganistan, USA, Paris og Berlin. Og alle rejserne – til fjerne steder, med ukendte navne – og de mere velkendte – Irland, jojo, så langt rækker mine geografikundskaber!

11. september fylder også og terrorisme på et mere “generelt” plan – og jeg synes, Ulla T. har nogle ret gode pointer og syn på emnet, herunder ligeledes om krigene i terrorismens kølvand.

“… folk i Europa og USA, som betragter sig selv som progressive, og som gerne vil frelse verden, har reageret så voldsomt imod de militære interventioner. Det er mærkeligt at bebrejde Vesten alt det, der er gået galt. Det er da klart, at diverse stridigheder bobler op, når låget løftes. Paradoksalt nok er det et gammelt kolonimagtsargument, modstanderne af krigene i Irak og Afganistan bruger. Tilhængerne af Det Britiske Imperium mente, at hvis Storbritanien forlod Indien, ville muslimerne og hinduerne ryge i totterne på hinanden, og så ville landet falde fra hindanden. De fik ret. Det indiske subkontinent blev til Indien, Pakistan og Bangladesh. Men ville det have været at foretrække, at briterne blev der?” (p. 198-199)

Bogen er et ganske fint tidsfordriv, gode historier er altid velkomne – og så giver bogen lige lidt (for mig) nye vinkler på emner som terrorisme og krig. Ulla T. er dygtig til at trække de historiske tråde frem og sætte tingene i perspektiv.