Bridget Jones #3 – Vild med ham af Helen Fielding (Originaltitel “Mad About The Boy”)
Udgivet 2013
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal 404
Lånt på biblioteket
Læst på dansk
Selvfølgelig har jeg i sin tid også læst Bridget Jones – og set filmene! Derfor blev jeg naturligvis også nødt til at læse den nye bog i rækken. Jeg skulle lige i gang – men efter de første omkring 20 sider, så gik det bare derudaf. Det er en rigtig page-turner. Skønt. Jeg kunne rigtig godt li’ tonen – det er bare så let og ligetil at læse sådan en bog. Det er nemt at “slappe af” – ikke en bog, der kræver stor koncentration. Det er rart indimellem.
Jeg synes, Fielding fanger tonen fra de forrige bøger godt – det er stadig Bridget, omend hun er blevet lidt ældre, så man tvivler ikke på det er hende. Jeg tog mig i at smågrine for mig selv et par gange undervejs – ret godt klaret, det er ikke altid så nemt at få mig til at klukke højt!
Meeen, (ja – der er et men), slutningen! Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal synes om den. Jeg kan ikke sige så meget uden at spoile, og det vil jeg ikke. Jeg kan blot sige, at jeg ikke er helt overbevidst – og ved ikke helt hvad jeg skal mene. Når det er sagt, så skal det ikke ødelægge læseoplevelse og jeg ville ikke være foruden. Det er en anbefaling, skulle du være i tvivl. Kast dig bare ud i den!
Åh den er så god, og helt hygge-perfekt læsning!
Så hyggelig og underholdende bog. Jeg grinede og græd – jeg var i den grad overbevist 🙂
[…] en gang blev jeg fortryllet af Bridget Jones’ univers – det var skønt igen at have den dejlige dame […]