trolderier

Englens Spil af Carlos Ruiz Zafón (oversat fra spansk “El juego del ángel”)
Udgivet 2008
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal 572
Læst på dansk
Lånt på biblioteket

Carlos Ruiz Zafón har udgivet tre bøger, som fletter sig ind i hinanden på den ene eller anden måde. Vindens Skygge, Englens Spil og Himlens Fange. De kan læses i en hvilken som helst rækkefølge.

Jeg har tidligere læst Vindens Skygge, som jeg på det kraftigste havde fået anbefalet. Den var god, og selvom det er noget tid siden jeg læste den, så husker jeg, den var god – jeg vendte side efter side med lynets hast… men slutningen, nej, den var ikke god. Jeg endte med lidt af et antiklimaks. Måske er det derfor jeg har tøvet lidt med at læse videre, tildels det, og så formentlig fordi jeg har hørt, at Englens Spil ikke var nær så god som Vindens Skygge – men da det fornyligt gik op for mig, at der også er en tredje bog, Himlens Fange, ja, så måtte jeg hanke op i mig selv.

Englens Spil foregår i 1920’ernes Barcelona, hvor den unge journalist David Martín tjener til dagen og vejen som forfatter. En dag får han et mystisk brev fra en forelægger med et tilbud, der er svært at afslå. Brevet er forseglet med en lille engel i lak. David bor i et gammelt hus med et tårnværelse, der fungerer som arbejdsværelse – men David er ikke den første forfatter, der bor i huset og noget tyder på, at den tidligere beboer også har haft en aftale med den mystiske forlægger.

Vindens Skygge er udentvivl en bedre bog end Englens Spil, det irriterer mig, at Zafón bruger helt de samme virkemidler som i Vindens Skygge. Der er (for) mange ting, der går igen – den unge, smukke pige – den “gode” betjent, med to gorilla-håndelangere – den dystre stemning, der males frem, Barcelona virker bestemt ikke som et rart sted – den lidt overnaturlige stemning ala en snært af magisk realisme. Nej, jeg synes det er en anelse for letkøbt. Det var sådan set ikke fordi, det var svært at komme igennem bogen, jeg var bare ikke super begejstret for, det jeg læste. Jeg har det også en anelse svært med magisk realisme, som udgangspunkt (jeg kan f.eks. godt lide Allendes Åndernes Hus) og det kommer måske bogen lidt til skade.

Jeg vil i hvert fald hellere anbefale Vindens Skygge end Englens Spil, så start der, hvis du overvejer Zafón – og så kan vi tales ved når jeg er kommet igennem Himlens Fange, for den bliver jeg naturligvis nødt til at læse…