Det runde værelse af Tove Ditlevsen
Udgivet 1973
Forlag: Gyldendal
Sideantal 70
Lånt på biblioteket
Jeg som troede, at jeg havde læst min portion digte i år. Men næ nej, denne fine digtsamling hoppede i favnen på mig sidst jeg var på biblioteket og lige skulle se hvad jeg kunne finde under D. Forsiden er så fin, så fin og det er ganske rigtigt Ib Spang Olsens karakteristiske streg, der pryder den.
Jeg gør jo egentlig ikke så meget i digte, så det er helt udsædvanligt, at jeg allerede i år har læst to digtsamlinger. Når jeg nu ikke er en haj til det med digte, så ved jeg heller ikke helt hvad jeg skal mene om denne samling – den er da fin, men jeg blev ikke dybt rørt af digtene, selvom Ditlevsen – som altid – formår at sætte ordene så fint sammen. Måske skal man læse en samling digte med lidt større tålmodighed end jeg gør – nyde og dvæle ved ordene og lade følelserne manifestere sig… det er bare ikke rigtig min stil, mon det kan tillæres?
Jeg har bestilt andre af Ditlevsens digtsamlinger hjem, og ser især frem til Pigesind, som er hendes allerførste udgivelse – måske jeg bedre kan holde af den?
Hvordan har I det med digte – især digtsamlinger? Og er der nogle fif til læsningen af dem?
[…] Jeg var langt fra så overvældet af bekendtskabet med Ditlevsens digtsamling Det runde værelse, som med hendes erindringer – egentlig var det forside tegningen af Ib Spang Olsen, der […]