trolderier

Himlens Fange af Carlos Ruiz Zafón (org. “El prisionero del cielo”)
Udgivet 2011
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal 304
Læst på dansk
Lånt på biblioteket

Jeg følte det lidt som pligt læsning, da jeg tog fat på denne bog, for jeg var ikke synderligt begejstret for den forrige Ruiz Zafón bog jeg læste, Englens Spil. Heldigvis kunne jeg langt bedre lide denne.

Noget der irriterede mig ved Englens Spil, var at jeg syntes Ruiz Zafón gentog for mange af sine virkemidler fra Vindens Skygge, for at skabe sit dystre univers – og det virkede, jeg blev utilpas, bestemt, men det kedede mig og mest af alt irriterede det mig. Det har han heldigvis lagt på hylden i Himlens Fange, jeg frygtede ellers endnu en gentagelse, da jeg læste introen til bogen, men kunne ånde lettet op. Faktisk kan jeg også godt lide at bogen ikke er så lang, for Englens Spil var lige til den lange side, når den nu ikke var tilsvarende god indholdsmæssigt.

Himlens Fange er en reference til David Martín, hvoedpersonen i Englens Spil, og selvom Ruiz Zafón skriver indledningsvist, at bøgerne om “De Glemte Bøgers Kirkegård” kan læses i vilkårlig rækkefølge, så gav det altså god mening for mig at have læst Vindens Skygge og Englens Spil først – og Ruiz Zafón har også skrevet Himlens Fange efter de to andre bøger, så det giver altså fin mening i min verden. I øvrigt gør Himlens Fange at mit syn på Englens Spil måske har ændret sig en lille smule, for måske endte den ikke helt som jeg egentlig gik og troede – og som også irriterede mig en anelse, alting er ikke hvad det giver sig ud for og det skrevne ord, kan du ikke nødvendigvis tage for gode vare! Men jeg siger ikke mere, det skal ikke spoiles her…

Slutningen i Himlens Fange lader læseren tilbage med en del løse ender og ubesvarede spørgsmål. Bogen klarlægger en del af personernes historie i lyset af de andre bøger i serien, men åbner for endnu en som man efterlades uden svar på – jeg tror godt der kunne dukke endnu en bog om “De Glemte Bøgers Kirkegård” op fra Ruiz Zafóns hånd.

Har I læst alle tre bøger – og hvad er jeres indtryk af sammenhørigheden? Hvilken rækkefølge har I læst dem i – og har I genlæst, for det tror jeg godt kunne give nye aspekter til historierne…