trolderier

Dobbeltgængeren af F. M. Dostojevskij
Org. udgivet på russisk i 1846
Forlag: Gyldendal
Sideantal 191
Læst på dansk
Lånt på biblioteket

Dobbeltgængeren handler om embedsmanden Jakob Petróvitsj Goljádkin, som bor i Sankt Petersborg. Han er en splittet person, der bekymrer sig meget om, hvad andre tænker og mener om ham. Han har pludselige indfald, og handler prompte, og det er ikke altid hverken særlig gennemtænkt eller en god idé. Han taler meget med sig selv – og sin dobbeltgænger, sådan en har han, pudsigt nok. Der hersker ingen tvivl om, at Goljádkin ikke er en rask mand – hans tankemønster såvel som handlemønster er yderst forvirrende. Og jeg blev også en anelse, for ikke at sige temmelig, forvirret af at forsøge at følge hans tankemylder. Pyha, der sker noget i det hoved! Og det virkede trættende på mig – så stakkels mand.

Det er ikke helt til at holde styr på, hvad der egentlig foregår i virkeligheden og hvad der foregår i Goljádkins hoved – så Dostojevskij har bestemt formået at tegne et fint billede af en psykisk syg mand, men det irriterer mig på den anden side, at jeg ikke ved hvor meget der er fakta og hvor meget der blot er en syg mands fantasi. Det er Goljádkin som er hovedpersonen, og en yderst utroværdig en af slagsen, da han netop ikke selv kan skelne fantasi fra virkelighed.

Det er min første Dostojevskij bog, vist egentlig min første russiske-klassiker faktisk. Jeg har længe gerne villet læse Dostojevskij og Tolstoj, så da jeg faldt over Dobbeltgængeren røg den med mig hjem – primært på grund af tykkelsen, jeg synes det er overkommeligt med knap 200 sider mod de ellers murstenstykke bøger, de russere har tendens til at skrive. Jeg er dog ikke udpræget begejstret for bogen, måske er den svær at læse selv – jeg tror helt sikkert det ville give nogle gode vinkler, hvis man rigtig kom i dybden med en analyse af den.

Jeg har tidligere haft lånt Tolstojs Krig og Fred hjem, men åbnede den bare og opgav lidt på forhånd – men en kollega har nu lånt mig den og beskrevet den som en slags russisk Ken Follett-roman og så blev jeg ret så lun på den igen. Skal bare lige tage mig sammen!

Hvad er jeres erfaringer med russiske klassikere? Og er der nogle anbefalinger?