For barnets skyld af Tove Ditlevsen
Udgivet første gang 1946
Forlag Gyldendal
Sideantal 182
Lånt på biblioteket
Bogen handler om den 12-årige Birgit, der bor hos sin mor i København under 2. verdenskrigs sidste år. Forældrene er gået fra hinanden fem år tidligere, men moderen kan ikke give slip på faderen – selvom hun dater andre mænd, så er det stadig barnets fader, hun er forelsket i. Både Birgits moder og fader er mere optaget af deres eget liv end af Birgit og hendes velbefindende, de “undskylder” deres valg og handlinger med, at “det er for barnets skyld”. Birgit omtales typisk som “barnet” i stedet for som “Birgit”, hvilket er med til at skabe distance i forholdet mellem forældre og barn.
Som altid er jeg betaget af Tove Ditlevsens sprog, men jeg er begyndt at lægge mærke til, at hun må have yndlingsord, vendinger og tematikker, der gentager sig i hendes værker. Feks. er hun flittig til at benytte ordet “bestandig”, hvilket altid får mig til at tænke på digtet “De Evige Tre”. Hun benytter også flere gange det der med, at se ryggen af en mand, der forsvinder ud af hendes liv. Og sådan er der flere Ditlevske kendetegn.
Jeg synes, hendes romaner er mere svævende i sprog og handling end hendes erindringer (se Erindringer og Gift), og jeg blev mere ramt af hendes eget liv og historie end når jeg læser en af hendes romaner, selvom der ganske tydeligt er fællestræk mellem dem.
Jeg vil stadig anbefale, at læse om Ditlevsens eget liv først og så gemme romaner og digte til bagefter.
[…] Tove Ditlevsen igen igen – romanen For barnets skyld. Fin roman, elsker Ditlevsens sprog – og knap så “svævende” som Man gjorde et […]