Pigesind af Tove Ditlevsen
Udgivet første gang 1939 på Rasmus Navers Forlag – denne udgave fra 1965 på Gyldendal
Sideantal 60
Lånt på biblioteket
Pigesind er Tove Ditlevsens første udgivelse. Det er en fin digtsamling, lidt naiv til tider, men let af læse. Der hviler en melankolsk stemning over digtsamlingen, i vanlig Tove Ditlevsen stil. Det er tankevækkende, at hun har været så ung, da hun skrev digtene, da de berører store tematikker – f.eks. “Til mit døde barn”. Da jeg læste det, tænkte jeg straks på Ditlevsens erinderinger, hvori hendes bror griner og kalder hende en løgner, da han læser selvsamme digt – for Ditlevsen har ikke selv (på dette tidspunkt) oplevet at miste et barn.
Selvom jeg ikke er den store kender udi digte og ikke læser mange af slagsen, så er denne lille samling fin til min smag – selvom der er nok at tænke over, og smukke ord og stemninger, så er det en god digtsamling at starte ud med, da den ikke skjuler sit budskab i kringlede ord og sætninger. Det kan jeg li’!
[…] « Pigesind af Tove Ditlevsen […]