Så stod den lige på påskeferie, sygdom, familietid, fødsel, baby, bleskift, amning… og knap så meget tid på sofaen til at læse! Men der er kommet lidt nyt til reolen, og det er altid en glædelig begivenhed.
Jeg bestilte A Clash of Kings og A Storm of Swords hjem, da jeg havde læst første bog i serien A Game of Thrones i marts. Fantastisk serie – også i bogudgaven. Desværre er A Clash of Kings kommet i et miniformat – og passer ikke til de andre bøger i serien, og det er jeg lidt hys med – serier skal helst være i samme format, det gør mig bare lidt gladere, når jeg kigger på min bogreol.
Hemingways noveller er en barselsgave – til mig, ikke lillebror – og jeg glæder mig til at læse lidt i den i ny og næ. Jeg har ikke læst noget af Hemingway endnu og har længe tænkt på, at NU skal det være… så måske jeg kan snuppe en novelle eller to over en gang amning?
Kantslag af Dorthe Nors var jeg så heldig at vinde hos Rosinante og Co. på Instagram – yeah!
Der mangler ikke læsestof, nærmere læsetid – men A Clash of Kings er jeg da færdig med, så der kommer nok en anmeldelse inden længe…
Fantastisk med Hemingways noveller! De er simpelthen fantastiske.
Ja, jeg så godt din anmeldelse – og derfor glæder jeg mig også endnu mere til at få læst i den.