trolderier

“Hemmeligheden bag i sandhed fremragende filmskuespil er at gøre så lidt som muligt, ikke mindst når man skal spille et ubevægeligt objekt.”

Den evige toer af David Nicholls (org. sprog engelsk “The Understudy”)
Udgivet 2005
Forlag: Gyldendal
Sideantal 383
Lånt på biblioteket

Stephen C. McQueen er den evige toer. Han er skuespiller og har to CV’er – på hans “næsten-CV” er han ikke faldet af cyklen på vej til prøve, har han ikke fået helvedesild under første optage uge, har idioten fra tv ikke fået rollen og så videre. Generelt er det bare ikke nemt at være Stephen C. McQueen. Udover karrieren slås han med en skod lejlighed, en sur eks-kone, samvær med datteren, en håbløs agent og Josh Harper. Josh Harper kan alt det Stephen C. McQueen ikke kan – karrieren som skuespiller kører på skinner, der er penge på kontoen, berømmelse, en dejlig kone og fremfor alt hovedroller.

Stephen C. McQueen er dubleant for Josh Harper i et teaterstykke på en af Londons store scener, og han håber at få chancen for at vise sit værd for en gangs skyld.

Jeg synes, bogen var tung at komme i gang med, men da jeg havde fået “knækket kode” og de første 50-60 sider gik det strygende. Jeg var godt underholdt undervejs, men bogen har ikke gjort det store indtryk på mig. Og så kunne jeg ikke lide slutningen. Den gav mig en trist følelse. Ikke at forstå som “jeg kan ikke lide slutningen, fordi den giver mig en trist fornemmelse” bare “jeg kan ikke lide slutningen. Den gav mig BY THE WAY en trist fornemmelse”. Giver det mening (for andre end mig)?

Jeg har læst “Samme dag næste år” af David Nicholls for et par år siden. Den kunne jeg godt lide, sådan lidt en feel-good bog (næsten), og så foregik den på min fødselsdag. Lidt sjovt. Jeg vil hellere anbefale dig at læse den, hvis du endnu ikke har gjort David Nicholls bekendskab.

Hvad er jeres erfaring med David Nicholls bøger?