“Hun havde ikke rejst sig, siden de blev bænket i den iskolde riddersal. Når hun skulle tisse, fik hun potten stillet ind under alle skørterne, skubbede sig frem og lod vandet gå. På den måde kunne hun holde varmen.”
Kongens kvinder – kvinderne bag Christian d. 4. af Maria Helleberg
Forlag: Samleren
Udgivet 2013
Sideantal 429
Lånt på biblioteket
Jeg har altid spekuleret på, hvordan fine folk kunne sidde og sidde og sidde til en stor fest uden at skulle tisse – citatet ovenfor giver svaret! De gik tilsyndeladende til bal uden trusser den gang.
Bogen handler om de tre kvinder bag Christian d. 4. Ellen Marsvin, Kirsten Munk og Vibeke Kruse.
Ellen Marsvin bliver som ung gift med den noget ældre Ludvig Munk, og under ægteskabet får hun datteren Kirsten Munk. Ludvig Munk dør, og Ellen Marsvin gifter sig igen med Knud Rud, som også efterlader hende som enke. Her efter gifter Ellen Marsvin sig ikke igen, men helliger sig sine forretninger. Hun var en velhavende, og dygtig forretningskvinde.
Under et besøg hos Ellen Marsvin forelsker Christian d. 4. sig i den unge Kirsten Munk. De bliver gift på gammeldagsvis med håndslag og papirer. Da det ikke er foran en præst, bliver Kirsten Munk ikke dronning. Ellen Marsvin sikrer dog sin datter så godt hun kan, så hun ikke bare bliver kongens elskerinde. Kirsten Munk er ikke glad for sit ægteskab med den meget ældre konge. Det gør det bestemt heller ikke bedre, at hun hele tiden er gravid og ikke har sin krop for sig selv.
Vibeke Kruse, jævnaldrende med Kirsten Munk, kommer som ung i huset hos Ellen Marsvin. Hun bliver sendt med Kirsten Munk til København for at hjælpe til med børnene – eller måske mest af alt for at være Fru Ellens øre og øjne på slottet. På et tidspunkt afskediger Kirsten Munk alle sine tjenestefolk og Vibeke Kruse søger tilbage til Ellen Marsvin.
Ellen Marsvin nyder godt af sin kontakt til svigersønnen, kongen, og da ægteskabet mellem Kirsten Munk og Christian d. 4. på et tidspunkt knager, og senere går i stykker, sender hun Vibeke Kruse i armene på ham, med håbet om stadig at kunne gøre sin indflydelse gældende gennem hende.
Den måske mest kendte af børnene fra ægteskabet mellem Kirsten Munk og Christian d. 4., er nok Leonora Christina (gift med Corfitz Ulfeldt).
Jeg er ret vild med genren historisk fiktion, og jeg plejer at være glad for Maria Hellebergs bøger. Måske har denne her bog ramt mig på en dårlig dag, jeg ved det ikke. I hvert fald var jeg ikke synderligt begejstret for den, jeg synes, den var tung at komme igennem. Det blev en anelse bedre mod slutningen, jeg skal dog ikke kunne sige om det mest af alt skyldtes, at det manglende antal sidder blev mindre?!
Jeg har da fået lidt ud af bogen, jeg er blevet klogere på Ellen Marsvin, Kirsten Munk og Vibeke Kruse – et lille fint ménage-à-trois omkring Christian d. 4., men den var lidt lang og tung i det til min smag.
Har du læst Kongens Kvinder – fortæl mig gerne hvad du synes, om den?!
trolderier 
Hmm, det lød ellers lovende; men har ikke rigtig lyst til at læse den efter din beskrivelse. Generelt tror jeg, at de personer kan være svære at skrive en medrivende historie om, medmindre forfatteren tillægger dem nogle sympatiske sider, som de måske næppe havde i virkeligheden.
Har du mon læst “Music and Silence” af Rose Tremain? Den foregår i samme historiske ramme, men med andre hovedpersoner i fokus. Jeg syntes egentlig, den var ganske underholdende.
Er lidt ked af, hvis jeg har ødelagt din lyst til at læse den – men altså, den er bare tung og så sker der egentlig ikke særlig meget. Er faktisk ikke klar over om den mon har fået gode anmeldelser eller ej. Jeg fik den hjem fra biblioteket på et tidspunkt, hvor jeg egentlig havde sat mig for at læse nogle af de spændende engelske bøger, jeg netop havde fået ind af døren. Reservationstiden er lang, så tænkte, jeg heller måtte give mig i kast med den. Det er i virkeligheden ikke den bedste motivationsfaktor!
Jeg har aldrig hørt om “Music and Silence” eller forfatteren for den sags skyld. Den skriver jeg lige på min to-read-liste 🙂
Bare rolig – Jeg havde aldrig hørt om den før, så “lovende” var den kun de første par linier af din anmeldelse:D
Godt! 😉
Jeg elsker normalt også Maria Helleberg, fandt lige “Kærlighedsbarn” i går i genbrugen til 20,-, men jeg havde også svært ved at komme rigtig i gang med “Kongens kvinder”. Faktisk måtte jeg opgive at læse den færdig. Mest fordi den var lånt på biblioteket.
Kærlighedsbarn er en fantastisk bog – har du også læst Dronningeskolen, det er efterfølgeren? Kongens kvinder er slet ikke af samme kaliber 😉