Sort Tale og Mit Superego laver udfordringer som man kan give sit besyv med på, hvis man har lyst. Når det kommer til undervurderede bøger, slår jeg altid et slag for Shantaram af Gregory David Roberts – jeg har allerede gjort det herinde før, men den er så undervurderet, at det godt kan tåle en gentagelse.
Bogen er en rigtig røverhistorie af et eventyr, og det vilde er, at det er sket i virkeligheden! GDR flygter fra et australsk fængsel, hvor han afsoner en dom for noget narko-hejs. Han gemmer sig i Indien, hvor han bosætter sig i et slumkvarter. Her bliver han “læge”, han skaffer medicin og lignende fornødenheder, som på ingen måde er en selvfølge blandt de mange fattige. Slummen, maden og de mange oplevelser GDR kommer ud for – også endnu et fængselsophold, bare på indisk denne gang! – er beskrevet så levende, at man kan smage, lugte og føle det hele. Den her bog tager dig med til Indien på det vildeste eventyr, du (forhåbentlig) ellers aldrig kommer til at opleve. Bestil en stor omgang indisk take-away og sæt dig godt tilrette under slumretæppet og tag med en tur til Indien…
Ih, hvor er det dejligt at du vil være med ^^ Jeg har aldrig hørt om denne bog (nok derfor du kategoriserer den som undervurderet). Men handlingen lyder godt nok spændende. Jeg vil i hvert fald holde titlen i hovedet.