Jeg blev så forelsket i de smukke Fitzgerald bøger, da jeg så dem ved Louise. Der faldt to mere i min kurv end dem hun viste frem – det er sådan det kan gå! Derudover har jeg købt Elizabeth Gaskells North & South, som jeg virkelig gerne vil læse. Per Olov Enquist’s Livslægens besøg har jeg længe tænkt på, jeg vil have læst og da jeg fandt den på bagagerumsmarked til 5 kr., kunne jeg ikke lade den ligge. Jeg satser på, der er større sandsynlighed for, at jeg får den læst når den står på min bogreol – men det vil tiden vise.
To af Fitzgerald bøgerne havde skader i smudsbindende, da de ankom. En havde en flænge og en anden en kuglepensstreg. Heldigvis var der ikke nogle problemer hos Wordery, de sendte to nye omslag til mig. Det er altså ikke helt det samme at få nye bøger, når glæden straks ødelægges når man opdager små skader.
Køber I også bøger på grund af deres udseende? Og “brokker” I jer, hvis de ikke er pæne ved ankomsten?
Hvor er de fine – og ja, jeg vælger altid den udgave med det pæneste cover, også selvom jeg skal betale mere.
Jeg elsker Fitzgerald udgaverne, og jeg har indtil videre købt tre af dem, men jeg bliver nødt til at eje dem alle sammen, for de er simpelthen så smukke! Godt du kunne få nye, når de var skadede ved ankomsten, hvis der er noget, jeg hader, så er det, når bøger (eller andre ting) er blevet beskadiget inden jeg modtager dem, og det er bare så ærgerligt, specielt når det er så fine udgaver, som dem du har købt. Og ja jeg køber også efter udseende! 😀
Virkelig smukke! Ved du mon hvor mange, der findes? Jeg har set en mere i sort og guld, som jeg ikke har… endnu 😀
Åh, jeg elsker Fitzgerald-bøgerne! Jeg har selv 4, og er ligeså stille ved at samle dem alle ind, en efter en. Det er sådan et fint projekt!
Og ‘North and South’ skal du virkelig glæde dig til – den er fantastisk! Jeg elsker den!
Og jeg har faktisk netop brokket mig til TBD, fordi en af mine bøger havde en flænge i dustcoveret. Den slags betyder altså noget.
Jeg bliver simpelthen også nødt til at eje dem alle!
Ih, de er så flotte de Fitzgerald-bøger!!!
Åhhhh, de er så flotte de bøger. Jeg vil også eje dem!