Billedet er lånt af Forlaget Tellerup
Leoniderne af Nanna Foss (Spektrum #1), Forlaget Tellerup, udgivet 2014, oplæst af Anja Owe, 14 timer
Jeg læser ikke sci-fi, ja, det er i hvert fald det jeg bilder mig selv ind. I min verden er sci-fi ufo’er, aliens og andre uvirkelig væsner, creapy verdner, uhyggelige fremtidsvisioner, viruser, robotter gone mad og den slags. Men sådan er Leoniderne ikke – den var overraskende realistisk – jeg vil næsten sige grænsende til det uhyggeligt realistiske. Nu skal der heller ikke så meget til at skræmme mig, og derfor læser jeg heller ikke gysere, men jeg blev altså lidt skæmt, men fremfor alt virkelig draget og indfanget i Nanna Foss’ fantastiske historie. Hvilken fantasi, hvilket kæmpe forarbejde, det må have krævet at søsætte serien, som er planlagt til ikke mindre end ni bind. Mens jeg lyttede til historien, ventede jeg på, hvornår jeg mon ikke ville kunne lide den længere, hvornår det grønne monster dukkede op eller rumvæsenet – det skete aldrig, jeg blev ved med at blive mere og mere spundet ind i historie og jeg var vild med de gennemarbejdede og detaljerede beskrivelser af omgivelserne, personerne og plottet. Jeg var imponeret over den research, der må ligge bag beskrivelserne af f.eks. astrofysikken og billedekunsten. Det må kræve en hvis viden og indsigt at kunne tænke det så godt ind i historien.
Så nu er jeg åbentbart også til sci-fi, selvom jeg sådan set ikke har læst Leoniderne, men lyttet til den – but you get the picture! Man kan godt overraske sig selv, selvom man er over 30… og jeg glæder mig til at modtage en pakke fra Tellerup snarest. Jeg var faktisk så begejstret for bogen, at jeg simpelthen bliver nødt til at eje et eksemplar.
Note:
Lydbøger på en længe over 5-7 timer har skræmt mig, men det var intet problem at komme igennem de 14 timer Leoniderne varer. Det var et langt større problem at smide høretelefonerne fra mig. Oplæseren var god, det må hun have været for jeg har i hvert fald ingen indvendinger, når jeg tænker over det nu. Jeg er sikker på, jeg ikke ville have ladet det gå ubemærket hen, hvis oplæseren var irriterende eller kedelig.
Jeg tror, børne- og ungdomsbøger umiddelbart fungerer bedst for mig på lydbogsfronten. Det er, der jeg har haft mine bedste lytninger so far.
trolderier 
Jeg er vist enig i det med børne- og ungdomsbøgerne. Måske fordi det ikke kræver helt så intens koncentration, og derfor går det bedre med at lytte i bilen. Jeg foretrækker dog stadig det skrevne ord, og tager tit mig selv i at drømme om at have bogen i hænderne i stedet. Så ville jeg bare ikke få læst noget i disse dage, så på den måde er det jo en fin løsning:)
Jeg er næsten igennem Leoniderne. Jeg er ikke umiddelbart sådan helt solgt på sci-fi (hvilket er lidt sjovt, for hvis de havde hevet en tryllestav og en drage frem, havde jeg formentlig ikke haft indvendinger), men jeg skal dog helt klart også læse efterfølgeren – der bliver jo bygget et rigtig spændende univers med (tror jeg) en masse løse tråde.
Jeg tror sådan set heller ikke, eller det er jeg ret sikker på, at jeg generelt er til sci-fi. Jeg er til Nanna Foss 😉 Der bliver i den grad lagt en masse løse tråde ud, og jeg er rigtig spændt på, hvordan det kommer til at udvikle sig.
Pt er jeg ved at lytte til din anbefaling, Snebarnet.
Jeg kan i øvrigt sagtens nikke genkendende til det, du skriver om lydbøger – men det er netop bare en rigtig god måde at “læse” på, når man ikke har tid til at sidde med en bog mellem hænderne.