Er I klar til endnu et besøg i min bogreol? Selvom det er mig, der er læsehesten og bogsamleren her i huset, så er det ikke kun mine bøger, der står i reolen. Lad os kigge nærmere på de to næste hylder…
Livet i mine mænd af Suzanne Bjerrehuus
Nu ville genren “erotisk biografi”, som Astrid opfandt i forbindelse med min anmeldelse af Krukke om Suzanne Brøgger, måske vise sig anvendelig om Suzanne Bjerrehuus’ selvbiografi. Gad vide om det er navnet, der gør, at de begge har en så stor appetit på erotik?
Pludselig flæben af Jens Blendstrup
Noveller
Karneval og andre fortællinger af Karen Blixen
Out of Africa af Karen Blixen
Jeg vil så gerne snart have læst noget Blixen, og det minder denne gennemgang af min bogreol mig om.
Skygger på græsset af Karen Blixen
The Story of forgetting af Stefan Merrill Bloch
Har I prøvet at købe en bog, fordi I synes coveret var virkelig fint? Det skete for mig med denne bog. Heldigvis er det også en god bog indeni. Den handler om at glemme, om en grim form for demens, der rammer i en tidlig alder. Den unge protagonist oplever sin moder gå i forfald. Man hører også om moderens familie, sygdommen er nemlig arvelig. Det er en fin, omend barsk og skræmmende historie.
Bortførelsen og henrettelsen af Hans-Martin Schleyer
Jeg har købt bogen til et bogudsalg, impulsivt, og har ikke fået den læst. Måske når jeg til det på et tidspunkt. Jeg har læst om RAF og deres ugerninger i Peter Wivels bog Bader-Meinhoff (som også står på min reol – vi når til den under W), og blev derfor interesseret i at vide mere, da det er dem, der stod bag henrettelsen af Schleyer.
Mytteri af John Boyne
Guldfeber af Toril Brekke
Det er faktisk 2. del af en serie, men jeg kunne ikke stå for den, da jeg fandt den på tilbud. 1. del hedder Drømmen om Amerika, der er i øvrigt udkommet en 3. del, som jeg endnu ikke har læst, der hedder Det forjættede land. Finder jeg del 1 og 3 på et tidspunkt til en fornuftig pris, så kommer de med mig hjem på reolen. Det er en rigtig god serie om udvandringen til Amerika og nybyggertiden, skulle nogen interessere sig for den periode.
Engle og Dæmoner af Dan Brown
Da Vinchi Mysteriet af Dan Brown
Befri dit Liv af Tine Bryld
Min ungdomslæsning bar stor præg af Tine Bryld og Hanne Vibeke Holsts forfatterskaber. Den her mener jeg, jeg fandt til 10 kr. på udsalg, og det var jo ikke til at stå for – men jeg har desværre ikke de resterende bøger i serien.
The Carrie Diaries af Candace Bushnell
Læs mere her. Selvom jeg hverken er til guld eller lyserød, så kan jeg ikke stå for de to SATC bøger, de er bare så fine – og læsningen er hyggelig og let.
Summer and the City af Candace Bushnell
Læs mere her.
Børnenes Bog af A. S. Byatt
Jeg har ikke læst andet af Byatt. Kan I anbefale noget?
Diverse Trudi Canavan
Alle Trudi Canavan-bøgerne er min kærestes, derfor kommer jeg ikke nærmere ind på dem her.
Vilde Svaner af Jung Chang
En helt vildt god bog, og et must read, hvis man er interesseret i Kina.
Mao af Jung Chang og Jon Halliday
Hmm, ja, den her er jeg ikke lige nået til endnu. Jeg købte den på baggrund af min fascination af ovennævnte bog.
Pige med perleørering af Tracy Chevalier
Dansen med Regitze af Martha Christensen
Her i nærheden af Martha Christensen
Når mor kommer hjem… af Martha Christensen
De tre bøger af Martha Christensen har jeg også købt for en slik på udsalg.
I med gang og modgang af Mary Higgins Clark
Måske en af de bøger, jeg burde (overveje at) sende videre. Jeg kommer næppe til at læse den igen.
Fodrejse af tilgroede spor af Egon Clausen
Hillary Rotham Clinton
Nøglen til Engle & Dæmoner + Nøglen til Da Vinci Mysteriet af Simon Cox
Rejse i blåt af Stig Dalager
Gensyn med den lille prins af Jean-Pierre Davidts
Barndommens Gade af Tove Ditlevsen
Man Gjorde et barn fortræd af Tove Ditlevsen
Jeg havde af uransagelige årsager (og i hvert fald ikke fordi, jeg har for mange bøger) overset denne på min reol, da jeg tidligere på året læste bogen. Se min anmeldelse her.
Shahrazads søster af Assia Djebar
Love letters of Great Men and Woman af Ursula Doyle
Lisbeths søster af Jette Drewsen
Filihunkat af Jette Drewsen
Jette Drewsen skriver fantastisk godt. Jeg kan anbefale denne trilogi, som starter med “Lillegudsord” og “Jubeljomfru”.
Hvad gør vi nu? af Dorris Dôrrie
Jeg skrev 3. årsopgave i tysk om denne roman. Min udgave her er på dansk, og købt fordi jeg fandt den billigt, og et klart eksempel på, at en del af magien forsvinder ved en oversættelse.
Nordkraft af Jakob Ejersbo
Hvis du kun har læst hans Afrika-trilogi, er du gået glip af noget – den her bog er virkelig god, og velskrevet. Filmen er også god, men noget helt andet en bogen. Bogen har elementer, som ikke kan indfanges på film.
Liberty, Eksil og Revolution af Jakob Ejersbo
Som Svalen af Anne Marie Ejernæs
Velskrevet roman om Thomasine Gyllembourg, mor til Johan Ludvig Heiberg.
Vejen, jeg valgte af Uffe Ellemann-Jensen
Det her er en velskrevet og interessant biografi om Ellemanns liv. Fine historier fra hans barndom og spændende beretninger fra han politiske virke,
Kleopatra af Karen Essex
Middlemarch af George Eliot
American Psycho af Bret Easton Ellis
Har I læst nogle af de bøger, der befinder sig på min reol?
Jeg har kun læst Dan Brown-bøgerne og Nordkraft, som jeg synes er helt fantastisk (den bor også stadig hos mig).
Middlemarch står og stirrer på mig 2 m væk og venter på, at jeg får taget mig sammen;)
Jeg har læst noget af Karen Blixen, men kun novellesamlinger – Jeg har “Vintereventyr” og “Syv fantastiske fortællinger”. Den sidste kan jeg ikke huske noget fra, men “Vintereventyr” var virkelig fin.