Junglebogen af Rudyard Kipling, 219 trykte sider, læst som e-bog på Mofibo
Junglebogen og Disney går hånd i hånd i manges bevidsthed – det gælder også for mig. Junglebogen er Mowgli, Baloo, Bagheera, Kaa og de andre jungledyr – men bogen indeholder flere små historier, såsom Rikki-Tikki-Tavi, Elefant-Toomai og Dronningens tjenere. Det kom helt bagpå mig, at Rikki-Tikki-Tavi var en del af Junglebogen, jeg husker vagt historien fra min barndom – men huskede ikke helt rigtigt, da jeg huskede Rikki-Tikki som en slange – og det er han ikke, men der er slanger med i historien. Det er sjovt som erindringer kan spille en et puds. Det er historien om Mowgli og dyrene fra junglen, der fylder mest. Det er længe siden, jeg har set Disneys version, men jeg har på fornemmelsen, at bogen alligevel er lidt mere barsk end tegneserie versionen. Historien om Rikki-Tikki er også barsk og det er også den fornemmelse, jeg husker fra min barndomserindring om historien. Historien om Elefant-Toomai og Dronningens tjenere var nye for mig, men også rigtig søde.
Det er i det hele taget en utrolig fin lille samling af historier, og jeg læst bogen lynhurtigt. Den er til vores læseklubmøde i april, men jeg kunne bare ikke vente – og jeg har lyst til at finde mere af og om Rudyard Kipling, jeg kan kaste mig over. Sig endelig til, hvis nogen af jer ligger inde med anbefalinger i den retning!
Det var tidligt;-) Men jeg bliver helt fristet til også at kaste mig over den (Den der tyske krimi, jeg er i gang med, opfordrer altså bare til overspringslæsning!)
Jeg ved det godt, jeg kunne bare ikke lade være 😳
Det er virkelig sådan en fin og god bog. Og langt mere nuanceret og barsk end Disney-versionen.
Jeg har selv læst “Kim” af Kipling, som nok er den, han er mest kendt for (ud over “Junglebogen”). “Kim” er en god spion-bog, men den er også lidt tung på en måde.