Eleanor og Park af Rainbow Rowell, udgivet 2014 på Gads Forlag, 310 trykte sider, læst som e-bog på Mofibo
Eleanor er 16 år og begynder i en ny skole. I skolebussen hersker hierakiet og de faste pladser er hellige, selv ved sygdom. Park forbarmer sig over Eleanor og tilbyder hende en plads ved sin side. Her begynder deres venskab, og kærlighed, og selvom det ikke ligefrem kan kaldes kærlighed ved første blik – så finder Eleanor og Park noget helt fantastisk i hinanden.
Eleanor bor med sin mor og stedfar i et lille hus, og hun deler værelse med alle sines yngre søskende. White trash er vidst et ord der bliver brugt et sted i bogen, og for stedfaderens vedkommende er det i hvert fald ret præcist. Forholdet mellem ham og Eleanor er mildt sagt balancerende på en knivsæg, og sprængfarligt!
Park kommer fra en kernefamilie med mor, far og lillebror – og bedsteforældre lige rundt om hjørnet. Helt andre og priviligerede forhold. Parks forældre har mødt hinanden i Korea, da faderen var i krig. De er stadig lige forelskede og tungekysser goddag hver eneste dag.
Jeg kunne godt li’ Parks forældre, og deres næste teenageagtige kærlighed. Rocks! Rainbow Rowell formår i det hele taget at finde den rigtige teenagenerve frem i bogen og Eleanor og Parks stemmer – det kunne jeg virkelig godt lide. Slutningen er fin omend den allersidste lille bid ikke rigtig fungerede for mig – det blev lidt søgt og mærkeligt, og på en måde hurtigt. Som om Rowell ikke lige vidste hvordan hun ellers skulle runde af.
Det er ikke den sidste Rowell bog, jeg har læst, det er helt sikkert – det er en skam, der ikke er andre på hverken Mofibo eller Ereolen lige pt.
Er der nogen, der har anbefalinger til hvilken Rowell bogen, jeg skal kaste mig over næste gang?
Det er virkelig en fin bog, men jeg blev også lidt ‘thrown off’ af slutningen. Den var simpelthen for brat, synes jeg.
Men, åh. Prøv at læs “Landline”. Den er SÅ god og så rørende. Jeg klemte en tåre til den, fordi den var så relaterbar.