“Der har været mange helte her, og helgener og martyrer, og det vil jeg gerne have, at du skal vide. For det er sandheden, selv om ingen længere husker det. Når man ser byen, er det bare en klynge huse, der ligger ved et par veje, og en lille række murstensbygninger med forretninger og en kornsilo og et vandtårn, hvor der står Gilead, og postkontoret og skolerne og sportspladsen og den gamle jernbanestation, som ser meget forfalden ud nu. Men hvordan har Galilæa mon ikke set ud? Man kan ikke vurdere et sted ud fra dets udseende.”
Gilead af Marilynne Robinson (Gilead #1), oversat fra engelsk af Ida Jessen, udgivet 2004, lånt på biblioteket, 222 sider
Gilead har vundet Pulitzerprisen i 2005 – og det kan jeg virkelig godt forstår. Det er en underskøn lille perle af en roman. Bogen foregår i 1950’ernes USA i den lille by Gilead. Den aldrende pastor John Ames påbegynder et brev til sin 7-årige søn, for at få lejlighed til at fortælle om sit liv og familiens rødder. Både Ames’ far og farfar var præster som han selv. På en utrolig fin måde, der vidner om tænksomhed og emmer af livsfilosofi og på en lige ud af landevejen facon, udspiller familiehistorien sig. Den egenrådige og specielle farfar, der deltog i Den Amerikanske Borgerkrig og var indædt modstander af slaveriet, byen Gilead og dens indbygger og særligt familien Boughton, toner frem af Robinsons ord og smukke sprog.
“Der er så meget, det aldrig ville falde os ind at fortælle andre. Og måske er det de ting, der betyder allermest for os, og som også vores eget barn skal kende til for at kende os rigtig godt.”
Da familien Boughtons fortabte søn vender hjem til Gilead, griber det forstyrrende ind i John Ames skriveri og kommer til at optage en stor del af linjepladsen, og ikke mindst, udfordre Ames’ verdensbillede.
Note:
Det her er en af de stille, men utroligt smukke og givende romaner, som man skal unde sig selv at læse. Det er for ordenes og det stilles livs skyld, man skal læse den, ikke for at få stort drama og et vidtfavnende plot. Læs den!
Der findes tre bøger i serien. To’eren har Glory Boughton som fortæller og treeren har Lila Ames, John Ames unge kone, som fortæller. Mere ved jeg faktisk ikke, jeg aner intet om om de er samtidige eller foregår før eller senere end Gilead, men jeg glæder mig usigeligt til at læse dem.
_________________________________________________________________________________________
Har I læst noget af Marilynne Robinson, eller har I fået lyst til det?
Skriv et svar