“Da vi gik ud ad døren lagde Tobi armen omkring mig, og hele vejen ned gennem gangene og ud til bussen tænkte jeg, at det her øjeblik, det skulle jeg huske. Fornemmelsen af, at det var det helt rigtige, vi havde gjort. Fornemmelsen af, at vi hørte sammen, og at det ikke kunne være anderledes. Om det var en dreng eller en pige, der kom ud, det var lige meget. Den kunne bare komme an.”
I Satans yngel møder vi Alma og Tobi fra En dag skinner solen også på en hunds røv. De er blevet voksne… eller i hvert fald skal de ha’ et barn. Det er mest Tobis idé. Alma tumler stadig med fortiden – sin polske drukmås af en mor, søsteren Amelia og spøgelset af sin ukendte far.
Veninden Trina har også fået et barn og er klar med gode råd om både autostol, barnevogn og bryster.
Sanne Munk Jensen skriver som sædvanligt så ægte og finurligt, at det er en ren fornøjelse. Jeg er særligt vild med fødselscenen, som hun formår at beskrive, som jeg ikke har læst det før. Det er så godt!
Jeg kan varmt anbefale elskere af YA at læse Sanne Munk Jensen – find inspiration her:
En dag skinner solen også på en hunds røv
Debut – noveller for unge (et bidrag fra Munk Jensen)
trolderier 
Skriv et svar