Envy af Anna Godbersen (The Luxe #3), udgivet 2009 af Penguin Books, læst på engelsk, lånt på biblioteket, 405 sider
Der kan forekommer spoilers, hvis man ikke har læst de to forudgående bøger i serien: The Luxe og Rumours.
Elizabeth er hjemme igen, og det er ved at være på tide, hun viser sig i offentligheden igen. Hun er knust over tabet af Will, og er ikke meget for at gå ud. Hendes dominerende mor overtaler hende dog til at holde en intim frokost i hjemmet. Under frokosten inviteterer Penelope Elizabeth med til Florida, hvor Penelope har invaderet sin mands fisketur med Teddy Cutting. En fisketur han har arrangeret for at slippe for at være sammen med hende. Elizabeth får endvidere lillesøsteren Diana inviteret med under påskud af at hun ikke er meget for at være hjemmefra selv. Diana kan i den forbindelse snige sig til at være sammen med sin elskede Henry, Penelopes mand.
Igen er det kjoler, sladder, society og champagne, der dominerer The Luxe-bøgerne – og det er altså så dejligt at forsvinde ind i sådan en verden indimellem.
_________________________________________________________________________________________
Har I læst The Luxe-serien, og hvad synes I? Og har I læst andre af Anna Godbersens bøger?
Jeg læste serien for nogle år siden, og husker den også som virkelig god underholdning – præcis som du skriver, med “kjoler, sladder, society og champagne” 🙂
Jeg har tit haft kig på Godbersens anden serie “Bright Young Things,” men har endnu ikke fået den læst.
Jeg har også kigget lidt på “Bright Young Things” – men jeg tror lige, jeg holder en lille pause med Godbersen efter The Luxe. Selvom 1920-30’erne også er interessante, så er det jo noget helt andet end 1899 og 1900.