HOMO sapienne af Niviaq Korneliussen, udgivet af milik publishing i 2014, lånt på biblioteket, 176 sider
Jeg læste en artikel om forfatteren, hvor kan jeg ikke huske længere, men jeg blev nysgerrig og fik lyst til at læse bogen. Det er også noget så sjældent som en grønlandsk ungdomsbog. Bogen handler om fem unge grønlændere, der alle har det lidt svært – ungdomslivet er svært for mange, men ydermere tumler disse unge mennesker også alle med deres seksualitet. Det er sværere for nogen end andre, det virker eksempelvist relativt problemfrit at være lesbisk, hvorimod transseksualitet og mænd der kan li’ andre mænd forekommer langt mere tabuiseret i samfundet. Historierne om de fem unge mennesker fletter sig ind og ud af hinanden, de har relationer til hinanden på kryds og tværs. Forfatteren har gjort noget ud af formen på de fem fortællinger, så de adskiller sig fra hinanden rent sprogligt, og som en rød tråd er hvert af de fem kapitler navngivet efter en sang. Én ting, synes jeg dog er ret ens hos dem alle, nemlig brugen af engelsk – og nogle gang, synes jeg det bliver ligelovligt “smart” og for meget.
Det er en interessant bog, primært fordi den debuterende forfatter er en ung grønlænder – men så rammer den mig altså heller ikke dybere end det. Når det så er sagt, så håber, jeg der kommer flere forfatterspirer på banen fra den del af vores klode – det kan blive interessante bekendtskaber!
En lille assistent blander sig i fotoskydningen… 🙂
_________________________________________________________________________________________
Har I læst bogen, eller har I planer om det?
trolderier 
Jeg har lige hørt den på lydbog, og jeg var heller ikke vildt imponeret. Men det har nok også noget med formatet at gøre – oplæseren var slet ikke skarp til engelsk udtale, og jeg havde slet ikke fattet, at der var tale om flere personer før til allersidst – og jeg er stadig ikke sikker på, om det reelt er forskellige personer, eller om det er forskellige personaer i et enkelt individ. Jeg synes, at kønsproblematikken var rigtig interessant, men ja.. Ellers var den ikke den helt store lytteoplevelse, må jeg indrømme. Måske skulle jeg hellere have læst den.
Jeg kan godt forestille mig, den har været forvirrende at lytte til. Det var nok egentlig primært visuelt, bogen markerede opdeling mellem personerne. Deres “stemmer” kunne godt virke lidt ens på nogle punkter, tænker jeg, når man lytter til det og ikke læser selv. Jeg tror, du havde fået en lidt bedre oplevelse – i hvert fald en langt større forståelse af de forskellige personer, hvis du havde læst bogen, men jeg tvivler på, du ville have elsket den af den grund…