trolderier

Hul i hovedet af Nicole Boyle Rødtnes, udgivet af forlaget Alvilda i 2014, vundet hos forlaget på deres Facebookside, 211 sider

På bogens bagside står der:

“”Du skulle have set Susan!” Ida himler med øjnene. “Festens tema var gangsters og ludere, men alligevel …!”
“Hvor kort var hendes kjole?” spørger jeg. Eller det troede jeg. Men en rynke i Idas pande fortæller mig, at det ikke var det, der kom ud.
“Hvad kost var festen?” gentager jeg, og nu kan jeg godt høre, at noget er galt.
“Nå, hvad det kostede at komme ind?” spørger Ida. “40 kroner – det var ingenting.”
Jeg ryster på hovedet. Ida tænker igen.
“Hvor mange, der kom?”
Jeg ryster på hovedet igen. “Lige meget,” siger jeg så. Jeg kan se på hende, at det slår hende lidt ud, at jeg klokker i det. Det må også være nederen at være den, der altid skal lege gæt og grimasser med spasseren.

Til en fest slår Vega hovedet og får en hjerneblødning. Da hun vågner på hospitalet, har hun mistet sit sprog, og det føles, som hele hendes liv er forsvundet sammen med ordene. Men en dag møder hun Theo, der ligesom hende har svært ved at tale. Men kan man elske uden ord? Og hvad skete der egentlig den aften, Vega kom til skade?”

Vega er fanget i sin krop efter sin ulykke, inde i hendes hoved er alt som det plejer, men det der kommer ud af hendes mund er noget være rod. Det er dybt frusterende for hende og også for hendes omgivelser. Hendes mor, klaprer ikke lystigt løs på sine artikler længere. Lillesøsteren Alma lukker sig mere inde i sig selv, og drikker for meget til fester. Kæresten Johan ringer og sms’er ikke så ofte længere, og når han kommer forbi, er det nemmere at have sex end at tale sammen. Vegas taleterapeut anbefaler et arrangement for unge afasiramte og deres pårørende, som Vege bestemt ikke ønsker at deltage i, men da alternativet, eller nærmere ultimatummet, fra hendes mor er det her arrangement eller opstart hos en psykologi igen, indvilliger Vega. Til mødet møder hun Theo, og det betyder en helt ny fase i hendes liv, på godt og ondt.

Endnu en skøn dansk ungdomsbog. Vegas frustration over at være fanget i sit hoved, er uhyggelig og en fin indsigt i, hvordan det må være ikke at kunne gøre sig forståelig, selvom man prøver. Hvordan det koger og raser indeni, men man har ingen mulighed for at komme ud med dampen. Ikke verbalt i hvert fald. Hvilken kamp det kræver at blive bare en lille smule bedre til at tale igen. Skræmmende. Afasi er jo ikke just noget man forbinder med en teenager, så applaus for det originale, og oplysende, emnevalg.