trolderier

Jeg henter solen ned af Jandy Nelson (org.titel “I’ll give you the sun”), udgivet på forlaget Gyldendal 2015, læst som e-bog på e-Reolen, 458 trykte sider

Tvillingerne Jude og Noah er uadskillelige. De er meget forskellige, Noah er den stille og mere indadvendte type, der elsker at tegne. Han oplever nærmest verden igennem tegninger, og har et helt fantasigalleri i sit hoved. Jude er udadvendt, den populærer pige med langt hår, der elsker at surfe med de seje drenge. Der sker ting i deres liv, som jeg ikke vil afsløre her, der gør at de fjerner sig fra hinanden – og den tvillinge-indforståethed de har haft med hinanden, lukker de af for. Historien fortælles “i fortiden” af Noah, den sommer op til det hele ændrer sig. Den sommer hvor Noah forelsker sig i den nye nabodreng, og hvor hans største drøm er at komme ind på byens kunstskole. Kapitlerne veksler mellem Noah og Jude som fortæller, og Jude fortæller historien “efter bruddet” – hun er kommet ind på kunstskolen Noah drømte om, mens han går på byens almindelige gymnasium. Hvad er det sket, og hvorfor tager de nu så meget afstand fra hinanden.

Det her er udentvivl en helt fantastisk bog, jeg havde svært ved at slippe den undervejs. Den er så fin og tragisk, men også fyldt med håb og kærlighed. Jeg er helt vild med de billeder Noah “maler” inde i sit hoved – det er så levende beskrevet, at det er en ren farvesymfoni at læse bogen. Effekten af den skiftende fortællervinkel og springet mellem fortid og nutid, eller før og efter, virker rigtig godt, og er med til at opbygge en form for spændingseffekt og røgslør. Familie, kærlighed, savn, sorg og misforståede hensyn er behandlet på fineste vis i bogen.

Bogen er ikke til at komme uden om, hvis man er til YA. Den skal simpelthen læses.