trolderier

“Tilgivelse er ikke kun smukt, rigtigt og sundt – det er også svært og afsindigt provokerende.”

Alt forladt – når kærligheden går sin vej af Anna Mejlhede, udgivet 16. september 2015 på Gads forlag, 201 sider, modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget

Jeg sagde ja til at modtage den bog med en idé om, at jeg ville få en form for små glimt og historier om andre menneskers parforhold, måske et par gode erfaringer, som altid er lysende klare i bagklogskabens lys. Men indrømmet, jeg er vitterligt ikke målgruppen, for den her bog. Den er tilnærmelsesvis lidt af en selvhjælpsbog, eller op-med-humøret-bog til dem, der er blevet forladt eller selv har forladt. Anna Mejlhede har selv stået i den situation, at hun er blevet ladt alene tilbage endvidere er hun præst og har i den sammenhæng mange samtaler med par i krise. Hendes udgangspunkt har derfor været at samle nogle historier, der viser, at mange er i lignende situationer, at der er en vej ud af mørket og at give en form for forklaring på hvorfor nogen mennesker går deres vej. Hun skriver om sig selv, hun samler op og kommer med gode råd og overvejelser, og afslutningsvist, kommer hun med et forslag til et kirkeligt skilsmisseritual. Hun er vel ikke præst for ingenting. Anyways, hendes afsnit kommer indimellem de forskellige historie. I historierne giver hun ordet til en anden – og det mærkes tydeligt. Fortællingerne bærer meget præg af at være skrevet i talesprog, som man forestiller sig historien er blevet fortalt til Anna. Det passer sig formentlig godt til den her type af bog, men det er ikke særligt interessant at læse. Det er slet ikke sproget, man læser for, det er det indholdsmæssige. Det betyder også, at det indholdsmæssige så virkelig skal brænde igennem og fænge – det gør det bare ikke. Ikke for mig. Måske hænger det sammen med, at jeg er helt malplaceret som læser af bogen – måske ikke, men det må man dømme selv.