trolderier

Kviksand af Nella Larsen, oversat fra engelsk efter ‘Quicksand’, udgivet på dansk i 2015 på Forlaget Rosenkilde (org. udgivet i 1928), modtaget som anmeldereksemplar af Forlaget Rosenkilde, 228 sider

Helga er datter af en dansk immigrantkvinde og en sort far. Faderen forlader hurtigt familien og moderen gifter sig igen med en hvid mand. Helga er derfor den eneste farvede i familien. Det er ikke det nemmeste i 1920’ernes USA. Bogen handler om Helgas konstante søgen efter identitet. Hendes uro og utilfredshed fører hende fra nord til syd samt over Atlanten til Danmark. Hun underviser på et sort universitet i sydstaterne, hvor hun oplever ligeså snobbede fordomme hos de sorte amerikanerne som hun kender fra de hvide. Hun bryder op og rejser til Chicago, hvor hendes onkel bor. Han har altid været god ved sin farvede niece, men det er hans nye kone ikke. Fra Chicago fører livet Helga til New York, hvor hun i en lang periode føler sig lykkelig blandt sorte i Harlem. Hun oplever dog også de sortes had og fordomme mod hvide og afstandstagen fra folk af blandet race, hvorfor hun holder sig egen baggrundshistorie tæt til kroppen. Den konstante rastløshed, der bor i Helga, lader sig ikke undertrykke for altid. Så på trods af at Helga har følt sig tilfreds med livet i Harlem, dukker utilfredsheden op i hende igen. Helga rejser derfor til Danmark for at besøge sit mors familie. Hun tilbringer lang til hos sin moster og familie i København, og er noget af et tilløbsstykke og eksotisk indslag til de sociale begivenheder. Et ægteskabstilbud får hende dog til endnu engang at lade rastløsheden og utilfredsheden komme nær, og hun rejser tilbage til USA, da der belejligt dukker en bryllupsinvitation op fra en veninde. Hendes intention er dog at vende tilbage til København igen efter brylluppet. Det sker imidlertid ikke. Helga vender i stedet tilbage til Sydstaterne, nu selv som gift kvinde. Hun føler endnu engang, at hun har fundet sin plads i livet – som hustru og senere som mor. Helga er dog ikke en kvinde, der lader sig stille tilfreds længe ad gangen, og utilfredsheden stikker nok engang sit grimme ansigt frem og gnaver i hendes indre.

Bogen er en semibiografisk roman insiperet af Nella Larsens eget liv. Hun levede fra 1891-1964 født af en hvid, dansk kvinde, og hun havde sin opvækst i en ren, hvid familie. Som mulat bragte hun skam over sin hvide familie, hvilket ganske givet har præget hendes liv i høj grad. Bogen indledes med et forord af både oversætter og redaktør som bringer lys over Nella Larsens liv, og den samtid hun levede i. Det er rigtig god, og meget interessant viden at få inden man læser historien om Helga. Jeg kan normaltvist godt lide at gemme forord til efter endt læsning, men i dette tilfælde skal man helt sikkert læse forordet først – det er med til at give romanen en ekstra vinkel.

Sproget er meget fyldigt, og det kræver opmærksomhed af sin læser undervejs. Det er ikke muligt at flyve gennem bogen, den kræver tid – men til gengæld får man så en interessant historie om utilfredshed, race og fordomme. Om et liv i evigsøgen efter noget så udefinerbart som identitet. Det er smerteligt at følge Helga, hendes historie er sørgelig, men viser et interessant situationsbillede af datidens USA – og København ligeså.