trolderier

“Der er kun ét svar, og jeg kan godt sige dig, hvad det er, for jeg ser det hver dag. Man skal leve livet. Og man skal kaste sig ud i tingene og forsøge at lade være med at tænke over de skrammer, man risikerer at få.”

Efter dig af Jojo Moyes (org.titel “After You”) (Mig før dig #2), udgivet 2015 på forlaget Cicero, modtaget som anmeldereksemplar af forlaget, 400 sider

Louisa Clark tumler rundt, og kan ikke rigtigt finde sine egne ben igen, ovenpå den voldsomme oplevelse, bekendtskabet med Will Traynor førte med sig. Efter hun har læst hans brev i Paris, har hun rejst rundt, boet og arbejdet i Paris og nu befinder hun sig i en trøstesløs lejlighed i London (med en fed tagteresse dog) og et dødsygt job på en pub i lufthavnen.

Jeg var, som så mange andre, meget spændt på, om Jojo Moyes kunne formå at genskabe noget af magien fra Mig før dig. Historien, og stemningen, var lidt lang tid om at komme igang, men det lykkes Moyes at finde Louisa Clark-magien frem igen. Det er sjovt at være tilbage hos Louisa, og se hvordan det går hende – og så langt, synes jeg, det lykkes fint, men slutningen, har jeg det altså ikke så godt med. Jeg synes, den er besynderlig, som om Moyes lige vil bevise, at Wills opfordring til Louisa om at “leve livet”, gennemføres. Det bliver unaturlig og forceret i min optik. På en måde giver Moyes sig selv en mulighed for at vende tilbage til Louisa Clark endnu engang, hvis lysten skulle melde sig – og den mulighed ville hun måske ikke kunne havet givet sig selv, hvis afslutningen havde været anderledes. Er det tilfældet, synes jeg nu nok, det er en vildt dårlig begrundelse for en slutning. Summassummarum, jeg kan ikke li’ slutningen, hvad end præmissen for den så har været! Det ændrer naturligvis på ingen måde det faktum, at bogen selvfølgelig skal læses af alle, der elsker Mig før dig. Sådan er dét bare.

Har I læst Efter dig, har I planer om det? Og hvis I har, hvad synes I om slutningen?