trolderier

Vi var løgnere af e. lockhart (oversat fra amerikansk efter “We were liars”), udgivet 2015 (org. 2013) på forlaget Høst & Søn,  læst til readathon efteråret 2015, vundet hos Simone fra Boghjørnet, min bogreol, 229 sider

Den hemmelige bog, hvor det er bedst at vide så lidt som muligt før man begynder at læse den. Jeg vidste sådan set heller ikke så meget andet end netop det. Jeg læste og læste og ventede på det twist, jeg vidste måtte være uundgåeligt for historien. Det kom og jeg blev naturligvis overrasket, og det var en udmærket oplevelse og alt det der. MEN. Jeg er slet ikke oppe ringe over bogen, på ingenmåde. Selvom “hysteriet” har lagt sig, så har den bare været så hypet, at mine forventninger har været svære at indfri. Det er sådan set en skam, for det er en rigtig interessant bog, med en ligeså interessant skrivestil. Skrivestilen er vidst noget man enten kan li’ eller ikke kan udstå – jeg synes, det fungerer godt.

På bogens “flap” står der følgende: “Vi var løgnere er en sofistikeret spændingsroman. Læs den. Og hvis nogen spørg dig, hvordan den slutter, så LYV.”

Jeg synes, bogen er rigtig fint sat sammen, den er interessant at læse, og nej, jeg havde ikke luret “twistet”. Jeg vil nu ikke kalde det en spændingsroman, men det er en fordel ikke at vide noget om slutningen… men sådan er det jo ofte. Jeg vil i alle tilfælde helst være fri, men indrømmet, den her bog er båret af slutningen – så hold tæt! Det vil jeg også gøre, og derfor røber jeg ikke mere om handlingen, da det også var med denne uvished, jeg selv trådte ind i bogens univers.

Note: e. lockhart er pseudonym for Emily Jenkins, der udgiver sine YA-bøger under dette pseudonym. Det er hendes første bog på dansk.

Har I læst Vi var løgnere – og hvad synes I? Er den for hypet?