Den lyse side af Maren Uthaug, udgivet 2014 af Forlaget Lindhardt og Ringhof, købt til Vild med ORD, min bogreol
Jeg så Maren Uthaug live-tegne til den aarhusianske litteraturfestival Vild med ORD, og nøj, hvor er hun bare mega sjov – hendes striber er sjove, men gang det med 100 (mindst) når der live-tegnes. Det er så sjovt!
I forbindelse med Vild med ORD havde Den lyse side præmiere som interaktiv e-bog, og man fik en gratis version med ved køb af en fysisk bog. Det var (endnu) en god grund til at købe papirbogen, en anden er den fine tegning og signatur der nu pryder første side i min bog.
Jeg læste Den lyse side på vej hjem fra Vild med ORD og jeg tror, jeg synes den var sjovere fordi, jeg havde Marens live-tegning og snakken om e-bogens tilblivelse i baghovedet. Den er hurtig at bladre igennem, men det er også en bog, der er oplagt at tage ned fra hylden og bladre lidt i på må og få – og klukke lidt. Jeg havde virkelig glædet mig til at finde tid til også at læse e-bogen, men jeg blev slemt skuffet, da jeg den anden dag ville hente den. Der var en udløbskode på, som var udløbet blot et par dage forinden – hvor uheldigt er det lige? Det er jeg super ærgerlig og skuffet over – ud fra de små sneak-peaks der blev vist på festivalen, er jeg overbevidst om, at bogen vil fungere helt vildt godt som levende e-bog. I virkeligheden langt bedre end en tegnet papirbog. Konceptet er så godt udtænkt, og jeg ville ha’ elsket at genlæse de fine tankestreger som e-bog.
Læs min anmeldelse af Maren Uthaug skønlitterære bog her: Og sådan blev det
17. november: HURRA! Lindhardt og Ringhof har været så søde at sende e-bogen til mig, da jeg skrev til dem – ih, hvor er jeg glad. Jeg er allerede begyndt at læse i den, og det tegner godt. Det er lidt henad live-tegning, altså det er selvfølgelig ikke det sammen, men det giver mere liv til tegne “punchlines”. I like it!
Skriv et svar