Oceanet hvor grusvejen endte af Neil Gaiman, hørt som lydbog på Mofibo, oplæst af Morten Rønnelund, 4 t 52 min., 3/5 stjerner
En mand vender hjem til sin barndoms egn til en begravelse. Det bliver en rejse i fortidens forlængst fortrængte minder, der tager ham med tilbage til familiens hus, til veninden Lettie Hempstock og hendes familie. En rejse, hvor det er svært at kapere hændelserne – i hvert fald for en lille dreng, men måske også for en voksen mand. Hukommelsen og minder er begge utroværdige sandheder.
Der var et tidspunkt i starten, hvor jeg var helt sikker på, jeg ikke ville bryde mig om historien – og hvor jeg tror, jeg ville have haft svært ved at opretholde en motivation for at læse videre – hvis jeg altså havde siddet med bogen mellem hænderne. Det gjorde jeg ikke, jeg lyttede til fortællingen og blev på den måde hjulpet over hurdlen.
Jeg har været i tvivl om bogen fortjener 3 eller 4 stjerner, men er endt på 3. Der er nogle virkelig fine betragtninger og passager specielt i slutningen, men på en eller anden måde, kan det ikke helt løfte det samlede niveau op på 4 stjerner – måske 3,5.
Der er ingen tvivl om, at jeg bedre kan li’ denne her Neil Gaiman historie end den første jeg læste af ham. Jeg tror også, at den slags eventyrlige fortællinger egner sig godt som lydbog for mig – det giver mig en mere autentisk fornemmelse af at få historien fortalt og den stemning kan ikke opstå på samme måde, når man selv læser en bog.
Kan I også godt ha’ det sådan med lydbøger, at nogle genre næsten bare bliver bedre, når de bliver fortalt (oplæst) end hvis man selv læste den?
trolderier 
Dejligt at den fortalte udgave virkede for dig. Det er en fin lille historie. 🙂