Elverskud 3: Skyggehævn af Nicole Boyle Rødtnes, udgivet på Forlaget Alvilda i 2014, lånt på biblioteket, 258 sider, 4/5 stjerner
*Kan indeholde spoilere til Elverskud 1: Skæbnedans og Elverskud 2: Søsterpagt*
Birke og Rosa er vendt tilbage til deres hjemby, Tørveby. De vil forsøge at redde deres søster, Kirse, der er fanget af Åmanden. Åmanden er ikke den eneste udfordring, der møder dem. Malte er der stadig og Aske – elverdrengen, de aldrig skulle have stolet på. De har også stadig et stort og hungrende behov for at danse, få energi, særligt Rosa, der er gravid.
Der var lige en kortere periode, hvor jeg synes historien var ved at gå lidt i stampe og hvor den kredsede lidt for meget om de samme problematikker og udfordringer som i 2’eren, Søsterpagt. Selvom historien tabte pusten lidt, havde jeg ikke svært ved at komme videre – jeg troede, jeg havde luret udfaldet, men nej. Den knuste mit hjerte.
Nicole Boyle Rødtnes er garant for gode, vedkommende og velfortalte historier.
Har I læst Elverskud-serien? Og hvilke andre af Boyle Rødtnes bøger kan I anbefale?
Skriv et svar