trolderier

“Det er ikke så meget hans nøgenhed, men mere måden, han viser den frem. Total blottet for skam. Det er svært at kigge på. Det er, som om han ikke kun har smidt sit eget tøj, men også mit. Som om jeg sidder helt afklædt, og alle kigger  på mig, selvom jeg godt ved, at det ikke passer. Ingen kan se, hvor utilpas og samtidig sært tiltrukket af skamløsheden jeg er.”

Hjertet er 1 organ af Sarah Engell, udgivet 2016 på Forlaget Carlsen, læst som e-bog på Mofibo, 407 trykte sider, 5/5 stjerner

Lucca går i 1. g, hendes yndlingsfag er matematik. Faktisk elsker hun de matematiske regler så meget, at hun lader sit liv styre af tilfældigheder. Hun slår plat eller krone, hun trækker kort, alt for at undgå at træffe følelsesfulde beslutninger. Hun gør drastiske ting for at glemme, for at undertrykke sine følelser. Ryger, drikker guldøl og skær i sig selv.

Jeg elsker Sarah Engells måde at skrive på, hendes evne til at fortælle en god historie, til at skrive så personerne træder frem for ens indre blik. De emner hun behandler i 21 måder at dø og i Hjertet er 1 organ er vigtige, og det er genialt at formidle svære emner pakket ind i skønlitteratur, som er så fængende og som suger læseren ind i en hvirvlende strøm af følelser, afsky og trang til bare at læse, læse, læse.

Sarah Engell har en ligefrem måde at skrive på, så ligefrem, at jeg særligt på et enkelt tidspunkt måtte tvinge mig selv til at læse videre, tvinge mine øjne til at læse ordene selvom jeg mest af alt havde lyst til at vende blikket bort. Jeg læste muligvis teksten med hovedet delvist bortvendt og ud af øjenkrogen for det var et fysisk smerteligt og ærligt talt ret voldsomt og opkastfremkaldende øjeblik. Heldigvis var det kun det ene sted, der havde sådan en voldsom effekt på mig ellers ville jeg have fået hold i nakken af at læse videre.

Selvom der er små svagheder i bogen, at Lucca så nemt begynder på cutting og så nemt “kommer ovenpå” alle de belastninger, hun har udsat sig selv for mens hun cuttede og havde det svært, så forstå jeg godt præmissen og nødvendigheden af dette for at kunne fortælle kernehistorie. Små sprækker kan ikke ødelægge min læseoplevelse, og det siger altså en del – for det her er min første 5-stjernede anmeldelse i år. Jeg kan kun anbefale alle at læse den, og læsere af 21 måder at dø, er naturligvis klar over, at der er tale om et must-read, men til alle andre så find læsebrillen frem og sæt dig godt tilrette.

“Nogle gange møder man folk, fordi de skal hjælpe 1 videre i livet. Ikke fordi man skal være sammen for evigt.”