Brun mands byrde af Hassan Preisler, læst som e-bog på Mofibo, 224 trykte sider, læst med læseklubben, 1,5/5 stjerner
Hassan Preislers debutroman var aprilmåneds bog i læseklubben. En fuldstændig rablende bog, man næsten taber pusten af at læse. Der er ingen kapitler, få punktummer og nærmest ingen afsnit. Det med afsnittene gælder i hvert fald for e-bogens vedkommende – det var utroligt svært at finde et naturligt sted at holde pause i læsningen, men jeg kunne se i en af de andre fra læseklubbens bog, at der er nogle naturlige afsnit, som blot ikke er gengivet i e-bogen.
Bogens facon skaber en historie i sig selv. Den rablen og de spring i tid, sted, familie (moderens danske familie vs faderens pakistanske), sandhed vs. opspind der kendetegner hele bogen er stressende og forvirrende – hvilket afspejler Hassans egen indre splittelse og forvirring. Det er sådan set meget fint, at faconen og historien på den måde komplimenterer hinanden, men det gjorde ikke noget godt for min læseoplevelse.
Temaet i bogen, splittelsen mellem to kulturer er set før, men helt bestemt stadig et relevant emne. Referencerne til Lille Sorte Sambo forstår jeg også godt, men ærlig talt, så synes jeg ikke bogens forside er særligt appellerende.
Mest af alt står jeg forvirret tilbage, uden en egentlig historie at tage med mig. Jo, man kan sagtens tage udgangspunkt i splittelsen og starte en politisk diskussion – men jeg mener ikke, at romanen i dette tilfælde er den mest hensigtsmæssige form, en kronik, et debatindlæg, måske et essay, ville have været mere oplagt og passende (og forhåbentlig også kortere).
Den forside har jeg altså også altid haft det svært med. Jeg ville egentlig gerne have bogen læst en gang, men det hele virker bare så mærkeligt. Jeg har sågar været i tvivl om bogen ville tages seriøst eller om den var for sjov.
Helt ærligt, jeg kan også tvivle på om det er seriøst eller ej!
Fantastisk cover – ærgerligt, at den skuffede.