trolderier

Grisha 1: Pigen og Mørkningen af Leigh Bardugo (oversat fra engelsk efter “Shadow and Bone”), udgivet på Forlaget Alvilda 2015 (org. 2012), modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, 349 sider, 3/5 stjerner

Det øde, livsfarlige og mørke Skyggehav deler landet Ravka i to. Pigen Alina er på vej mod Skyggehavet for at krydse det bl.a. sammen med sin barndomsven Mal. På rejsen gennem mørket bliver de angrebet og i et forsøg på at redde sin ven, opdager Alina, at hun har evner, hun ikke anede eksistensen af.

Mørkningen er leder af hæren, af Grisha’erne, og med sine nyopdagede evner får Alina adgang til en verden så fjernt fra hendes forældreløse barndom som muligt. Det betyder samtidig også, at hun siger farvel til den verden, det liv og de mennesker, hun kender.

Selvom rigdom, skønhed og mad i rigelige mængder, ikke at forglemme, er en ukendt luksus for Alina, så betyder hendes nye tilværelse også, at hun skal træne, træne, træne, læse teori og historie og det er ingen dans på roser – slet ikke når hun også bliver udfordret til at tage hele sin nye tilværelse og viden op til revision.

Det er et interessant og fint univers Bardugo bygger op, og der er bestemt potientiale til en storslået fortælling, men som det så ofte gør sig gældende, er den første bog i en trilogi en præsentation, en indledende opbygning af en verden. Det synes jeg, er meget sigende om Pigen og Mørkningen. Mod slutningen, sådan er det jo, begynder der at blive opbygget en spænding som helt sikkert gør, at jeg skal læse videre – og så håber jeg, at jeg bliver fuldstændig overbevidst.

Note: Jeg er vild med dedikationen i denne bog, der lyder sådan: “Til min bedstefar: Fortæl mig løgne.”