trolderier

Dronningen af Tearling af Erika Johansen (The Queen of the Tearling #1), udgivet af People’s Press 2016 (org. 2014), modtaget som anmeldereksemplar af forlaget, 457 sider, 4,5/5 stjerner

Kelsea er vokset op i en skov. Langt væk fra alting, skjult fra omverdenen i en hytte med sine plejeforældre. På sin 19 års fødselsdag bliver Kelsea hentet af den tidligere dronnings – hendes mors – livgarde, for at blive bragt tilbage til hovedstaden og kronet som dronning. Det er en farefuld færd og ikke mindst et farefuldt hverv, hun påtager sig. Hun er blevet skolet hele sin barndom af den strenge Carlin og den blidere Barty, men det er ikke alt, de har fortalt hende. 

Kelsea lærer langsomt de hemmeligheder, der har været skjult for hende at kende – og vi lærer dem at kende sammen med hende. Historien skrider tilpas langsomt frem til, at vi kan blive præsenteret for den verden, der nu eksisterer, de mennesker, lande og skikke, der findes. Kelsea skal finde sin plads, sig selv og sine medmennesker, da hun har levet isoleret ind til sit 19. år.

Jeg kunne virkelig godt li’ den her historie (selvom det måske bliver understreget lidt for mange gange, at Kelsea ikke er en pæn og tiltrækkende kvinde). Det gik langsomt, men ikke for langsomt – en meget tilpas rytme og spændingskurve. Tit ser man i den første bog i en trilogi, at der skal opbygges og præsenteres rigtig meget, og det fylder det meste, men her, falder det ret naturligt som en del af historien – måske fordi vi oplever det meste af det med samme uvidenhed som Kelsea.

Et andet vigtig element er, at det hele virker så ægte, virkeligt og gennemført. Dét er så godt! Jeg er virkelig med på den, og tror på det.

Jeg glæder mig helt vildt meget til at læse videre i serien – og håber, at de næste bøger bliver lige så smukke som den her. Jeg har brugt lang tid på bare at kigge, stryge fingrene henover bogen og lade lyset spille i guldornamenterne.