Åh søde maj! 11 bøger og 7 afsnit af Belgravia (som jeg anmelder samlet, når jeg har lyttet til dem alle). Af de 11 er 4 e-bøger, 2 lydbøger og 5 rigtige bøger.
1.
Er du okay, Marie? af Anika Eibe 3,5/5 stjerner
En barsk bog om mobning, den går lige i maven, på den ikke så rare måde – men uden tvivl endnu et godt bud på en vigtig bog til unge, deres forældre og lærere.
2. + 3.
Forbandende mødom (3/5 stjerner) og Forpulede kærlighed (3,5/5 stjerner) af Sarah Engell
Månedens næste to bøger var også ganske ok, men slet ikke i samme format som man kender Sarah Engell fra i 21 måder at dø og Hjertet er 1 organ. Men selvfølgelig skulle de læses, og det er sådan set også ganske fornøjeligt at se hvordan Engells stil allerede er lagt, men hvordan den er blevet forfinet og langt mere skarp og rå senere.
4.
Historien om A. J. Fikrys liv af Gabrielle Zevin 3,5/5 stjerner
Jeg holdt egentlig mest af historien for alle de litterærereferencer, for historien i sig selv er ikke storslået. Jeg huskede det også som om, jeg havde givet den 3 stjerner, og blev lidt overrasket over den ekstra halve – men det må jeg jo have syntes, den fortjente dengang 😉
5.
Bjergets skygge af Gregory David Roberts 3/5 stjerner
Jeg havde skyhøje forventninger til denne bog, som er en forsættelse af Shantaram – en bog, der virkelig tog mig med på et sanseligt eventyr til Bombay. Der var desværre ikke den samme magi på disse (mangfoldige) sider, men det var en udemærket bog – blot slet ikke på højde med dens forgænger.
6.
Dronningen af Tearling af Erika Johansen 4,5/5 stjerner
Ja! Det her er en fantastisk bog. Jeg elskede den, og glæder mig sindsygt meget til at læse videre. Det er en yderst troværdig og velfortalt fantasy bog, som bør læses af alle elskere af genren.
7.
Arvingen af Kiera Cass 2/5 stjerner
Det her var månedens skuffelse. Så vidt jeg har forstået var The Selection-serien oprindeligt en trilogi (1, 2, 3), men så kom der alligevel en bog mere (to faktisk plus nogle noveller). Det er jo umuligt ikke at læse videre, når man nu var godt underholdt af de tre første bøger, man vil ha’ lidt mere af universet og historien. Men ærligt talt, så var det ikke en særlig god bog – det på trods, skal jeg selvfølgelig ha’ læst 5’eren på et tidspunkt. Den kan næsten kun være bedre.
8.
En – to – tre – NU! af Jesper Wung-Sung 3/5 stjerner
Det her er en rigtig fin ungdomsbog, og jeg kunne særligt godt li’ at fortælleren (og forfatteren) var mandlig. Jeg læser vist mest YA af kvindelige forfattere, tror jeg. Havde jeg været yngre, da jeg læst den, tror jeg, den ville have ramt mig hårdere – men den har bestemt sine kvaliteter.
9.
Som stjernerne står af Cora Carmack 3/5 stjerner
Min (tror jeg) første NA bog. En genre jeg tror egner sig ganske godt som lydbog. Det var i hvert fald en historie, jeg fik lyttet hurtigt til – og jeg ser frem til at næste bog i serien udkommer i denne måned. Så håber jeg, det samme gælder lydbogen!
10.
Ritt – Erindringer af Ritt Bjerregaard 3/5 stjerner
Min svaghed for historien om andre menneskers liv og deres fotoalbums førte mig også omkring Ritts biografi. Den var udemærket, omend lidt “prædikende” til tider.
11.
Fordi ilden er vores af Daniel Boysen 3,5/5 stjerner
Jeg kunne faktisk rigtig godt li’ denne lille, men barske, bog om en opvækst fyldt med svigt. Der var så mange fine sætninger, at jeg kunne have skrevet citat efter citat ned. Tankevækkende ord, der ramte mig lige i hjertet. Helt sikkert anbefalelsesværdig.
Jeg er så tilfreds med min læsemåned, og kan afslører, at jeg nyder solen og bøgerne i juni også 🙂
Hvad skal I læse i denne måned?
Skriv et svar