Belgravia af Julian Fellows, udgivet af Politikens Forlag, hørt på Mofibo, oplæst af Githa Lehrmann (11 afsnit, i alt 12 t 37 min. – den er nu også at finde som en samlet lydbog), 3,5/5 stjerner
Rigtig god oplæser, meget behagelig og troværdig stemme. Lehrmann laver stemmer til karakterene, så det virker naturligt og ikke forceret og irriterende at høre på. Hyggelig, fluffy og stemningsmættet historie i Downton-stil, men dog helt anderledes. Først og fremmest fordi det er en bog (lydbog) og ikke en visueloplevelse, som en tv-serie, dernæst fordi det primært foregår i London, men også fordi personkredsen er mindre og tidsperioden, fortællingen primært strækker sig over, kortere.
Der er kærlighed, romantik, intriger, status, rygter, familiestridigheder og hemmeligheder i massevis. Historien egner sig helt perfekt som en let, romantisk sommerbog (eller lydbog, jeg vil virkelig anbefale lydbogen!), hvor man kan inhalere fortiden i passende mængder – og selvom der er forskelle til Downton, så indeholder Belgravia noget af den samme stemning og kan til en vis grad afhjælpe eventuelle Downton Abbey-abstinenser.
[…] Trolderier […]