The view from Castle Rock af Alice Munro, udgivet af Chatto & Windus i 2006, lånt på biblioteket, læst med læseklubben, 349 sider, 2,5/5 stjerner
Det er sjovt så forskelligt man kan læse bøger – det er én af de gode ting ved at være i læseklub. Jeg havde valgt, vi skulle læse Munro, og havde vitterligt glædet mig til endelig at stifte bekendtskab med den meget omtalte forfatterinde. Alt emmede af, at The view from Castle Rock lige ville være en bog for mig – emigranter, familiehistorier – det bliver ikke meget bedre. Eller jo, for hold nu op, hvor måtte jeg kæmpe mig igennem bogen. Særligt første halvdel af bogen var så forvirrende. De små slægthistorier var et sammensurium af navne, der gik igen og igen, fordi en upraktisk tradition gør, at de samme navne vælges i generation efter generation. Bogens største mangel er helt klart et slægtstræ, det ville have været en så stor hjælp. Man kan læse bogen på flere måder, min tilgang med denne type af (slægts)historier er, at jeg meget gerne vil have styr på hvem der er hvem – og hvordan de står i relation til hinanden. Det var mig umuligt i denne sammenhæng. Havde jeg læst bogen med blot historien i sig selv for øje, så tror jeg, det ville have været så meget nemmere for mig at nyde den.
Det blev heldigvis bedre i bogens sidste del, hvor vinklen skifter til Munros egen barndom – det gjorde den langt mere spiselig for mig. Men ærlig talt så er jeg lidt skuffet og ikke har planer om at rykke Munro højere op på min tbr efter den her oplevelse.
Har I læst Munro? Hvad synes I – og kan I anbefale andre af hendes bøger, som måske bedre kan overbevise mig om hendes talenter?
trolderier 
Det med at det samme navn gik igen generation efter generation, kan jeg huske var et stort problem under min læsning af “One Hundred Years of Solitude”. Det var simpelthen så svært at finde hoved og hale i hvem der var hvem, for de hed alle sammen det samme. Og det var på trods af at der var et stamtræ forrest i bogen :p Sådan en forvirring kan virkelig ødelægge ens læseoplevelse!
Det kan det virkeligt – jeg kan simpelthen ikke lade være med at fokusere på det.
Åh, hvor er det ærgerligt, at den ikke talte mere til dig – jeg var fuldstændig tryllebundet af den bog! Især den første fortælling og hendes egen barndom. Jeg synes, at hun skriver fuldstændig eminent og glæder mig til at læse mere af hende 🙂
Det var på din anbefaling, Stine, jeg læste den. Det lød fuldstændig som noget for mig, måske også derfor det skuffede ekstra. Har du læst mere af hende?