trolderier

I juni var jeg så heldig, at Nanna Foss og Boris Hansen havde slået lejr i deres skrivecamp en spytklat fra hvor jeg til dagligt spenderer en god del af min dag – og endda på en lokation med ualmindeligt gode hindbærsnitter, så da de bød, slog jeg til uden at tøve. Det kom der en virkelig hyggelig stund ud af – og et længere interview, som kan læses her på bloggen.

Jeg har delt interviewet op i flere bidder, så det glider lidt lettere ned. Første del handler mest om Boris, anden del mest om Nanna – trejde og fjerde del er om både Nanna og Boris. Hvis du lige skal ha’ placeret Boris, tjek evt. hans facebookside ud. Jeg kan afsløre, at det her i første del af interviewet kommer til at handle om penge, computerspil og skriveproces. Nå, men så starter vi – altså lige under billedet af de to travle forfattertyper!

Bente: Boris fortæl om dig selv og dit forfatterskab – jeg kender jo ikke til hverken dig eller dit forfatterskab?
Boris: Nej, det er der ikke så mange der gør.

Bente: Men det skal der laves om på nu.
Boris: Ja, jeg sidder og skriver for at vende skuden. Jeg er lige kommet over på samme forlag som Nanna, og mit tidligere forlag var ikke så stort.

Bente: Hvordan begyndte du at skrive?
Boris: Det var pengene der fik mig til det, og min kompetitive natur. Min første færdige roman var til en konkurrence. En Århus krimi-konkurrence. Jeg var 24-25 år på det tidspunkt og havde egentlig altid vidst, at jeg skulle kaste mig ud i det på et tidspunkt. Da der så blev sat 50.000 kr. på højkant, kunne jeg ikke lade være med at kaste mig ud i det. Og så skrev jeg en meget middelmådig voksenkrimi, hvis jeg selv skal sige det, endte med at vinde den der konkurrence – meget overraskende – og fik på den måde et skulderklap, der sagde ok, der er nogen, der gider læse det her. Så holdte jeg en pause på 5-6 år, af en eller anden grund, og så var der pludselig en anden konkurrence – noget med en ungdomserie – den vandt jeg ikke, men stod pludselig med en færdig bog, som jeg synes, var blevet god. Det var startskudet til, at jeg begyndte at skrive mere koncentreret og ikke ventede 5-6 år i mellem.

Bente: Når du er gået mere over til fantasy nu, finder du så inspiration i computerspil og de verdner, der findes der?
Boris: Ikke så meget i verdenerne, ligesom jeg ikke læser så meget mere efter, jeg er begyndt at skrive, fordi jeg ikke har tid til det, så spiller jeg heller ikke så meget. Jeg har gået på filmhøjskole og arbejdet med digitalt design og det er næsten ligegydligt hvilket kreativt felt, du arbejder inden for, så er der det tilfælles, at du prøver at skabe en oplevelse for nogen. Det kræver, at du ved hvordan du indfører dem i den her oplevelse, så de går der fra med et eller andet. Jeg ved ikke, om der er specifikke teknikker, der går igen, men der er et mind-set, der er tunet ind på, at du laver noget for nogen.

Bente: Hvad så med din uddannelse?
Boris: Jamen altså, jeg er uddannet digital designer, og det er faktisk sjovt, jeg har fortalt, at jeg ikke har kunnet bruge min universitetsuddannelse til noget som helst, men lige netop når jeg skriver, er der et tip, eller en tankegang, som en af mine designlærer fik påduttet mig. Hvis du skal designe noget, eller skrive en bog, så går du typisk i gang med at skrive og tænke i kapitler – men han kom det gode tip, at inden, du går igang med at designe noget, så er der noget, der skal designes først -nemlig din designproces. I stedet for at kaste dig ud i det – det ville du aldrig gøre, hvis du skulle designe et spil, det koster penge at bruge arbejdstid på – så lige bruge tid på at stoppe op og tænke på hvorfor bogen, er anderledes end de forgående.

Bente: Hvad er det for en saga, du skriver på nu – hvad skal man forvente sig af den?
Boris: Jeg plejer at sige, det er 70% fantasy og 30% sci-fi og det er et af særprægende ved den, at den ikke holder sig til en af de to genre, men at den nærmest veksler imellem dem fra kapitel til kapitel. Hvilket også er en kæmpe udfordring for mig. Jeg skriver på bind 2 nu, selvom bind 1 ikke er udkommet og en af de ting, der gør 2’eren ret unik er, at der i det ene kaptiel er eventyr og i det næste, er der en, der sidder og kæmper med huslejen.

Bente: Så du skriver kronologisk?
Boris: Ja, her skriver jeg kronologisk. Det er vildt mærkelig og vildt sjovt at lave det der bratte skift. Det er ikke bare hvad hovedpersonen ser og oplever, de har andre ting at tænke over, hvis de befinder sig i en dysoptisk fremtidsverden eller de bare er ude på uforpligtende eventyr. Så skift i tone og ikke bare i miljø. Det er en ret fed udfordring. Man kan forvente, at det er inden for high fantasy. Det er fantasy med fokus på oplevelser, spådomme, storladenhed, heroisme og sådan noget. Det er sådan noget, jeg selv er vokset op med. Jeg tror mange skriver det, de selv er vokset op med. Men samtidig, når nogen spørger, om jeg ikke har nogen gode skrivetips til dem, siger jeg, sørg nu for ikke at skrive det, du er vokset op med – find din egen vinkel på det. Min vinkel på det, jeg er vokset op med, er at blande det med sci-fi, men også ved at have en lidt ironisk distance til nogle af de der fantasyfloskler og klicheer. Jeg prøver også at forholde mig til de klicheer, spidde dem lidt og vende dem på hovedet. Det er fedt, når man har læst meget fantasy selv, at man kan gøre det og være lidt i øjenhøjde med læseren, forhåbentlig.

Det var lidt om mig.

—

Fortsættelse følger, og i næste del kommer det som sagt til at handle om Nanna Foss – og jeg trækker et par sandheder om Spektrum 3 ud af hende… så stay tuned!