One af Sarah Crossan, udgivet 2015 på Politikens Forlag, vundet på Facebook, min bogreol, 378 sider, 4/5 stjerner
Jeg havde hørt meget om One før jeg begyndte at læse den, og derfor kom det heller ikke som en overraskelse, at bogen er skrevet på en lidt anderledes måde end skønlitteratur ellers er. Opstillingen er nemlig som digte. Det generede mig overhovedet ikke – faktisk synes jeg, det var en rigtig forfriskende og fin måde at skrive en bog som denne, der rummer så meget skrøbelighed.
Bogen handler om Tippi og Grace, der ikke er helt som tvillinger er flest. De sidder nemlig sammen ved hoften. Da familiens økonomiske situation bliver forværret, er Tippi og Grace nødt til at begynde i en rigtig skole i stedet for at få privatundervisning. Det er begyndelse på en helt ny verden for de to piger, og der sker mange ting, de må forholde sig til – også ting man ikke lærer at forholde sig til på nogen skole.
Det er en perfekt easy-read sommerbog. Sproget er flydende og historien glider let. Alligevel lykkedes det Sarah Crossan at give mig et stik i hjertet og en klump i halsen.
[…] Trolderier […]