Skyggernes Kniv af Philip Pullman (Det Gyldne Kompas #2), oversat fra engelsk efter “The Subtle Knife”, opr. udgivet 1997, denne udgave 2008 på Forlaget Gyldendal, 334 sider, lånt på biblioteket, 4/5 stjerner
Jeg er simpelthen så glad for, at jeg endelig er kommet i gang med at læse den her serie – selvom den har været på min TBR længe, så var det et perfekt skub i den rigtige retning, at Louise og Michelle fik idéen at afholde et readalong (#KæreWonders #ViLæserDarkMaterials).
Dynamikken mellem Lyra og Will er rigtig god, jeg er vild med kompleksiteten med de forskellige verdner og de ligheder, der rent faktisk er – omend nogle ting hedder noget forskelligt. Jeg er vild med de slør, der bliver løftet om nogle af personerne – om Will og i det hele taget hans rolle i det alt sammen. Jeg er stadig spændt på, hvad der skal ske, hvilke tvist, der venter i den næste bog og ikke mindst hvorfor Will og Lyra skal hjælpe Lord Asriel. Jeg håber på et gensyn med den kære bjørn, Iorek Byrnison og sørger over et farvel til nogle kære skabninger i Skyggernes Kniv. Og apropos kniven – hvor genialt er det ikke lige med en kniv, der kan skære igennem til andre parallelle verdner? Det er et så godt påfund!
Min eneste (lille bitte) anke er måske, at bogen er en smule stillestående i Cittàgazze. Hvor Det Gyldne Kompas var en hastig rejse, en flugt, et kapløb – så er Skyggernes kniv langt mere adstadig i sit tempo og bevægelserne imellem de forskellige verdner. Den del er helt sikkert interessant, men man kan godt mærke, at der bliver lagt i kakkelovnen til en hæsblæsende 3’er – og jeg glæder mig til august, så det er tid til at læse videre i Ravkikkerten!
En skøn detalje i bøgerne er i øvrigt de fine små tegninger, der indleder hvert kapitel, se bare nedenfor…
trolderier 
Hvor er det dejligt at du kan lide bøgerne. Du giver mig helt lyst til en genlæsning 🙂