“Den lille flod nynnede stilfærdigt ved sig selv nede mellem piletræerne. En blid blæst bøjede græsstrående ud over brinkens kant. Solen skinnede, og alle vegne rundt om vognen var der friskt, åbent land at gå på opdagelse i.”
Det lille hus ved floden af Laura Ingalls Wilder (org. titel “On the Banks of Plum Creek”), Det lille hus #3, denne version udgivet 2006 på Forlaget Gyldendal, lånt på biblioteket, 407 sider, 3,5/5 stjerner
Jeg har, som jeg måske tidligere har nævnt, ikke før læst serien om Laura – det kan godt undre mig, når jeg sådan tænker tilbage på det. Men om ikke andet er jeg ved at råde bod på det nu (og jeg har helt sikkert tænkt mig at læse dem højt for mine unger, når de er store nok til det!).
Flere af episoderne i bogen kan jeg nikke genkendende til fra tv-serien, som jeg har set mange gange, men der er helt klart et andet fokus i bøgerne. Ikke fordi, der er drama nok, men der er bare fokus på mange af de små ting, og det er helt enormt hyggeligt. Det gør det også til en ret ægte oplevelse, fordi det er hverdagen, som er selve fortællingen. Men det er givet, at selv ikke Laura Ingalls Wilder har en så god hukommelse, for det er ret detaljeret.
I bog tre kommer familien til den lille flod, hvor de slår sig ned i et jordhus. Det er en anelse bedre end det lyder. Med udsigterne til en favorabel høst bygger Charles et træhus til dem – med rigtige vinduer i. Alt går naturligvis ikke som planlagt, for livet på prærien er ikke en dans på roser – nok nærmere en dans på græshopper i tilfældet her. Selvom alting langt fra lykkedes som forventet for familien Ingalls, så går det alligevel – de klarer sig.
Det er i øvrigt så umådeligt fint med alle de små illustrationer, som f.eks. dem der pryder hvert kapitel.
Hvilket forhold har I til serien om Det lille hus på prærien?
—
trolderier 
Wilder skriver bare så smuk og fantastisk, men meget realistisk i sine børnebøger om den lille familie. Jeg elsker, hver og en af dem 🙂
Det gør hun – der er virkelig fokus på de små detaljer i naturen omkring familien og i de dagligdags gøremål, det er så fint!
Jeg knuselskede den serie som barn. Det er nogle af de første bøger jeg kan huske at have læst, og jeg mindes præcis hvor de stod på biblioteket. Jeg tror, at min mor begyndte at læse den højt for mig, og jeg så selv fortsatte. For et par år siden fandt jeg et par af bøgerne i en kasse på et loppemarked, og siden lykkedes det mig at opspore alle de andre. Så jeg har for nylig læst hele serien igen. Det er mange detaljer som gik helt hen over hovedet på mig som barn – det var først som voksen jeg forstod hvor barsk en verden det er, der beskrives. Mine yndlingsbøger fra serien har altid været “Det lille hus i den store skov”, “Drengen og gården” og “Den lange vinter”.
Ja, det er ret barskt, men på sådan en stille og fin måde – jeg ved ikke om jeg vil kalde det underspillet, men måske nærmere på en rolig måde, ingen panik 😉
Jeg har aldrig læst bøgerne om det lille hus, men jeg vil gerne på et tidspunkt. Da jeg var yngre var jeg helt vild med tv-serien.
De er virkelig hyggelige, og det er helt nostalgisk selvom man – som os – kun har set tv-serien. Elskede virkelig også tv-serien 🙂
Tv-serien er så hyggelig. Jeg må se at få læst bøgerne.
Åh hvor får jeg lyst til at genlæse de fantastiske bøger endnu en gang, når jeg læser din anmeldelse her 🙂 Jeg opvoksede med bøgerne og har læst og genlæst dem utallige gange (sådan føles det i hvert fald)
Jeg glæder mig allerede til at læse dem for ungerne om nogle år – det er vel nærmest sådan er serie, man altid lige kan nappe en bog eller to af? 🙂
De er bare ren nostalgi de bøger, men sjovt nok har jeg genlæst de første fire bøger flere gange og læst dem højt for mine børn, men jeg har aldrig fået læst de sidste to i serien.
Du må se at komme i gang, Birgitte 😉
Åh, det er en så hyggelig bogserie. Jeg forsøgte at genlæse den for et par år siden, men kom ikke videre end side 20 i 1’eren, da jeg simpelthen ikke kunne forene mig med det lidt ‘læse-let’ agtige sprog. Men søde er de altså! Og så vidt jeg husker, bliver de kun bedre med tiden.
De er hyggelige, men jeg synes faktisk der er mange elementer i dem, selvom sproget er lidt lige-ud-af-landevejen. Det er egentlig ret idyllisk, og det er uden tvivl det, man fanger som barn – men man forstår jo som voksen de reelle faresituationer de somme tider har befundet sig i.
Der er nu noget ved den bogserie, som er fantastisk. Jeg er netop nu ved at samle dem alle og mangler kun 2 samt et par i fortsættelserne, som blev lavet sammen med hendes datter 🙂
Allerede dengang var jeg vild med Garth Williams’ illustrationer og han var en af de første illustratornavne, som jeg for alvor bed mærke i. Jeg krydser fingre for at du bliver glad for at læse hele serien.
Og tv-serien var også bare fantastisk – min favorit var altid Laura (som i øvrigt var gode venner med Nellie i virkeligheden) 🙂
Jeg ejer kun Det lille hus på prærien, men ville også meget gerne have hele serien (i matchende covers of course!).
Jeg er virkelig også begejstret for illustrationerne, de er så fine og stemningsfulde 🙂
Jeg har faktisk heller aldrig læst serien, hvilket også er lidt mystisk, for elskede tv-serien som barn. Udover det læste jeg utrolig meget som barn, og min søster havde endda bøgerne, men af en eller anden grund, kom jeg bare aldrig til denne bogserie.
De er så hyggelige, Sidsel! Det kan anbefales 🙂