The Secret Garden af Frances Hudgson Burnett, udgivet 2010 hos Puffin Books (opr. udgivet 1911), min bogreol, 341 sider, #thesecretseptember, 5/5 stjerner
Da Mary mister sin mor og far, bliver hun sendt alene fra Indien til nogle slægtninge i England. Hun er ikke vandt til at omgåes andre end sine tjenestefolk, så det er en stor omvæltning for hende at komme til England. Menneskerne, den friske luft og den gode mad gør meget for hendes statur og væsen. Hun bliver til et rigtig barn så at sige.
Jeg har set filmen Den Hemmelige Have et utal af gange som barn, så det var faktisk en anelse nostalgisk at læse bogen, selvom det var første gang. Det er en så fin og yndig historie. Den emmer af barndomsmagi og glæde. Man kan se Marys funklende øjne og friske røde kinder for sig. Man kan mærke hendes iver og lykke over de små spirer – glæden ved de små ting. Lykken ved et sjippetov, den gode appetit efter en hel formiddags leg udendørs. Lyset, den frisk luft, duften af jord og forår.
Bogen egner sig både som læse-selv-bog, som højtlæsningsbog (jeg glæder mig allerede!) og selv som læsestof for en voksen kvinde, kan den bruges. Man skal udentvivl have en forkærlighed for romantiske, små barndomsfortællinger – ellers bliver den nok en anelse for pussenusset og stillestående. Jeg elskede dog hvert et ord.
Det var virkelig en fornøjelse at læse bogen i den lækre Puffin-udgave. Den har en fint, lille format. Lækker indbinding. God og stor grafik. Illustrationer. Og ja, så er den jo bare virkelig smuk.
Åh, hvor er jeg bare glad for, at du kunne lide den! Jeg knuselsker den sådan 🙂
Den er skøn!
Den bog er bare ren kærlighed. Jeg læste den først som 20-årig, men elskede den straks af hele mit hjerte. Det er sådan en bog, jeg burde have læst noget før.
Og så har jeg i øvrigt aldrig set filmen. Det burde jeg nok få gjort.
Det er en fantastisk film – sådan husker jeg det i hvert fald. Mon den er lige så fin som bogen? Det er jeg ikke helt sikker på 😉 Men hold da op, jeg har set den mange gange!!
Så også filmen flere gange da jeg var lille, og skal helt sikkert også læse den på et tidspunkt 🙂
Glæd dig, den er ret nostalgisk, når man har set filmen (selvom der vist er visse forskelle).