Simon vs. verdens forventninger af Becky Albertalli, oversat fra amerikansk efter “Simon vs. the Homo Sapiens Agenda”, udgivet 2016 på forlaget Høst & Søn (org. 2015), modtaget som gave til Bogbloggertræf 2016 fra forlaget, 250 sider, 4/5 stjerner
Klassisk YA om den første forelskelse bortset lige fra, at Simon ikke er forelsket i en pige, men en dreng. Faktisk en som han ikke kender andet end gennem de e-mails, de skriver til hinanden.
En dag glemmer Simon at logge ud fra sin mailboks på en af skolens computere, og en anden dreng opdager hans hemmelighed. Selvom Simon sådan set ikke er nervøs for, at hans familie vil slå hånden af ham, fordi han er bøsse – så er han sur over, at en anden nu kan tvinge ham til at springe ud på et tidspunkt, han ikke selv bestemmer.
Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog og veksler mellem mailkorrespondancerne mellem Simon og den hemmelige dreng, Blue, og hverdagen med skole, familieliv og venner fortalt fra Simons perspektiv.
Jeg synes, det er så fint, at Simons homoseksualitet ikke er et issue eller “et problem” – det er ofte, det der er konflikten – men ikke her. Det er en forelskelse som en hvilken som helt anden første forelskelse. Thumbs up!
Skriv et svar