Dansker af Halfdan Pisket (Desertør #3), udgivet 2016 af Forlaget Fahrenheit, lånt på biblioteket, 154 sider, 5/5 stjerner
Jeg er blevet meget betaget af Halfdan Piskets graphic novels. De rammer benhårdt lige i hjertet. Balancen mellem ord og billeder er knivskarp – og ærlig talt, havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet, at tegneserier kunne så meget (altså der er også langt til Anders And og Rasmus Klump – som ellers er mit bedste sammenligningsgrundlag – og ikke noget ondt om dem, btw). Jeg er så glad for, at jeg har kastet mig ud i denne genre også – det er vitterligt berigende.
I Dansker befinder James Pisket sig nu på Christiania, livet der, børn, eks’en og den sædvanlige hjerteknusende beskrivelse af tilværelsen formidles. Avs!
Halfdan Pisket tegner og formidler sine ord eminent – jeg kan virkelig kun anbefale Desertør-trilogien på det varmeste. Læs om Desertør og Kakerlak.
Skriv et svar