Rosebud – et digt af Josefine Graakjær Nielsen, udgivet 2015 af forlaget Gladiator, lånt på biblioteket, 42 sider, 3/5 stjerner
Med en sart, fin og autentisk indlevelse læser hun op af en af de bedste bøger, jeg stødte på i 2016. Det gjorde mig nysgerrig. Jeg ville gerne både læse mere af forfatteren, som uden tvivl har skrevet en fantastisk bog, men som noget helt nyt, også vide mere om den “stemme”, som fik historien og min lytteoplevelse til at smelte sammen og gå op i en højere enhed.
Nå, men det var altså dét, der ledte mig på sporet af Graakjærs digtsamling. Hendes debut i øvrigt. Som altid har jeg vanskeligheder ved at sætte ord på det, når jeg har læst en digtsamling – eller som her et langdigt maskeret som et brev til Niklas (eks-kæreste, elsker?). Det indledes dog af en prolog og er opdelt i kapitler.
Sproget er fint og med et udmærket flow, men jeg er ikke blevet hverken ramt eller rørt, som jeg håbede. Det var fint, da jeg læste, men efter sidste side er vendte er den næsten også glemt igen. Og alligevel – jeg skal helt sikkert holde øje med Graakjær Nielsen.
trolderier 
Skriv et svar