trolderier

Så gik 2016. Jeg fik læst (eller lyttet til) 95 bøger – hvilket er 10 færre end sidste år. Det behøver jo ikke gå op i tal det hele, faktisk er jeg langt mere tilhænger af, at det går op i bogstaver. Derfor vil jeg også prøve at lade være med at lade det samlede antal bøger være styrrende for min læsning i det kommende år, fordi jeg tror, det (også) har indflydelse på hvilke bøger, jeg kaster mig over. Sagt på en anden måde, så tror jeg, det får mig til at nedprioritere de mere omfangsrige værker – og helt ærligt, sådan skal det ikke være. Men nok om mine intentioner for det kommende læseår, lad os se på 2016…

Som noget nyt i 2016 begyndte jeg at uddele stjerner. Jeg synes faktisk, det er gået uden de helt store tænders gnidslen. Jeg har hele tiden ladet det være en regel for uddelingen, at jeg ikke skal sammenholde bøgerne mod hinanden, for så ville det ikke være muligt at give stjerner uden hele tiden at lave noget om. Den regel har gjort det muligt for mig at navigere i stjernevrimlen, så det fortsætter jeg med her i 2017.

Nogle af de mest mindeværdige bøger, jeg læste sidste år, vil jeg vise jer nedenfor. Det er ikke nødvendigvis alle sammen 5-stjernede oplevelser, men det er de bøger, som her retrospektivt, har gjort mest indtryk på mig på forskelligvis.

Inden for de første måneder af året slugte jeg de tre første bøger i Maggie Stiefvaters magiske serie om The Raven Boys (og så måtte jeg vente helt til juli før jeg fik fingrene i den fjerde og sidste bog). Stiefvater skriver fuldstændig fantastisk. Hun er desuden eminent til karakteropbygning. Samlet set har serien gjort stort indtryk på mig, men der var noget særligt magisk ved den første bog.

Nicole Boyle Rødtnes har været stærkt repræsenteret blandt mine læseoplevelser i 2016. Faktisk har jeg læst ikke mindre end 5 af hendes bøger i årets løb. Her i blandt hendes helt vildt fantastiske serie, Elverskud. Den sidste bog i serien, Skyggehævn, knuste mit hjerte lidt. (Se også XY, Ar fra mit glemte liv, Elverskud 1: Skæbnedans og Elverskud 2: Søsterpagt).

En af de bedste lydbøger (hvis ikke dén bedste), jeg ramlede ind i i 2016 var magisk. Det lykkedes for historien og oplæseren at smelte sammen til en intens enhed. Wauw, det var noget helt særligt. Karolina Ramqvist (og Josefine Graakjær Nielsen) er jeg ikke færdig med at stifte bekendtskab med.

Som altid lykkedes det også Sarah Engell at bjergtage mig med den stærke, og voldsomme, ungdomsroman Hjertet er 1 organ. Eminent stemme i nutidens danske, ungdomslitteratur.

Det var for øvrigt også en stærk oplevelse, og lidt af en øjenåbner og et blik ind i en for mig ukendt verden og miljø, at lytte til Morten Papes Planen. Som desuden er fantastisk godt oplæst af Zaki Youssef.

Jeg har haft en stor fantasy-appetit i 2016 og en serie, jeg glæder mig til at læse videre i i 2017 (jeg satser på 2’eren udkommer i løbet af året?) er, Dronningen af Tearling af Erika Johansen. Det er i øvrigt også en vildt flot forside. (Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget).

Jeg deltog også i en readalong og fik for første gang læst Philip Pullmans Det Gyldne Kompas-serie. Det er en helt igennem vild serie, så velskrevet og med et kæmpe univers og så mange lag i fortællingen. Særligt Ravkikkerten, som er den sidste bog i trilogien, kunne jeg godt li’. (Se også Det Gyldne Kompas og Skyggernes Kniv).

Selvom jeg var meget skeptisk, så fik Colleen Hoover tårerne til at flyde ned af mine kinder, da jeg læste Forbandede Kærlighed, selvom bogen også har sine svagheder.

Jeg afholdte også selv en readalong, som der vist desværre ikke var så stor tilslutning til, da jeg i september læste The Secret Garden, som var en sødmefuld og fin fortælling.

Det var også i 2016, at jeg for alvor fik øjnene op for graphic novels. De kan jo rent faktisk noget – det er ikke “bare” tegneserier. Det var særligt Halfdan Piskets Desertør-trilogi, der var en øjenåbner for mig. (Hvis du også er lettere skeptisk, så start der!). Se Desertør, Kakerlak og Dansker.

Laini Taylors Ildenglen, som er første del i serien om Ønskekræmmerens Datter, tog mig også med storm. Den var helt ulig noget jeg før har læst (eller lyttet til). Det er magisk, magisk fantasy.

Delphine de Vigan, ja, hun f****** ganske enkelt med min hjerne. På helt genialvis selvfølgelig. Vitterligt én af de bedste bøger sidste år. Se Baseret på en sand historie.

Endnu en helt særlig oplevelse fandt jeg i The Particular Sadness of Lemon Cake. En fjerlet og fin historie om en pige, der på sin 9-års fødselsdag opdager, at hun kan smage følelser i maden, hun spiser. Er det ikke bare et genialt påfund til en historie? Velskrevet og helt, helt unik!

Jeg sluttede 2016 med at være lidt forelsket i to af Elle Kennedys velskabte, eh velskrevne mænd, nemlig Garrett og Logan, fra Off Campus-serien.

2016 bød også på forskellige boglige arrangementer, Bogbloggertræffet i Aalborg, BogForum i København samt en bogtur til London. Jeg viste mine biblioteksbunker frem her og her – og det er en indlægstype, jeg regner med også at lave i 2017, for ja, jeg slæber stadig ufattelige mængder bøger hjem fra biblioteket. I can’t help myself!

Jeg lavede også mit første forfatterinterview som var ufattelig hyggeligt. Det involverede hindbærsnitter og vældig rare fantasyforfattere – du kan læse det lige her (pssst det er featuring Nanna Foss og Boris Hansen!!): Del 1, del 2, del 3 og del 4.

Det blev også til 7 bøger sammen med læseklubben. Vi læste Wessex Tales af Thomas Hardy, Kortet og Landskabet af Michel Houellebueq, Brun mands byrde af Hassan Preisler, The view from Castle Rock af Alice Munro, The Princess Bride af William Goldman, Lady Susan af Jane Austen og Tågens Fyrste af Carlos Ruiz Zafón. Vi kunne i øvrigt godt bruge et par ekstra medlemmer, så hvis du bor i omegnen af Aarhus og tænker, det kunne være noget for dig, så send mig en mail på benteskou (a) gmail (.) com eller læg en kommentar nedenfor med din mailadresse, så vender jeg tilbage.

—

Hvordan har jeres 2016 været?