Dømt ude af Elle Kennedy (Off-Campus #3), hørt som lydbog på Mofibo, 11 t 36 m, oplæst af Marie Tourell Søderberg, 5/5 stjerner
Den her bog har bare det hele. Den er dampende hed, den er hylende morsom, den er hjertevarm og så føles det mest af alt som om, man besøger gamle venner, når man er i selskab med slænget fra Briar. Jeg freakin’ elsker det!
Jeg har klart lignet en glad julegris, mens jeg har lyttet til Dømt ude – og jeg har flere gange spruttet højt af grin! Den er simpelthen så sjov. My Little Pony! Jeg siger det bare – det bliver aldrig det samme igen.
Og Dean! Selvom Dean er lidt en player, så kan jeg simpelthen ikke stå for ham (sorry Garrett!). Allie og Dean er begge sjove at følge, det med delt POV fungerer altså lige efter hensigten i den her serie.
Okay, måske siger de alle sammen lidt for meget “Åh gud” i den her serie, men altså – jeg kan leve med det, når resten er så g.e.n.i.a.l.t.
Jeg er så meget på jagt efter noget ala den her serie – så hold jer endelig ikke tilbage med forslag i kommentarfeltet!
Har du prøvet serien Absolute beginners og Absolute Lovers, den foregår lidt i samme miljø
Dem kender jeg ikke, så det må jeg hellere se nærmere på 🙂